43 nye dødsfald fra i går til i dag. I alt 282 har mistet livet i Sverige som følge af coronavirus, viser nye tal fra de svenske sundhedsmyndigheder, som i denne uge har strammet op på deres covid-19-regler.
Den procentmæssige stigning i døde er den samme i Sverige og Danmark det seneste døgn»Der er tale om en meget stejl kurve, og det reagerer vi på« , sagde Anders Tegnell, statsepidemiolog på Folkhälsomyndighetens pressemødet onsdag, hvor den svenske befolkning fik en række nye og strammere retningslinjer for at nedsætte smittefaren.
Hvis man sammenligner med Danmark og Norge, så blev Sveriges kurve fra 29. marts pludselig meget stejl. Danmark holder en jævn stigning, mens Norge ligger helt i bund med et meget kontrolleret forløb.
Sten Linnarsson, professor i molekylær systembiologi ved Karolinska sygehuset i Stockholm har tidligere sammen med hundredvis af svenske forskere undsagt regeringens manglende indsats i Dagens Nyheter. Efter de nye coronatoner fra myndighederne skrev han på Twitter:
»For første gang har den svenske regering anbefalet ’social distance’ (selv om det ikke er tvungen), og man vil sætte gang i flere test med en milliard svenske kroner (750 millioner danske kroner, red.). Håber det ikke er for sent«.
Danske tilstande
Det nye fra de svenske myndigheder er, at man højst må være 50 (ikke som tidligere 500) i offentlige forsamlinger. Der er besøgsforbud i ældreboliger. Alle med symptomer skal blive hjemme. Folk over 70 år skal være særligt forsigtige.
Alle arbejdspladser og butikker skal indrette sig, så der er så få som muligt og hjemmearbejde og videomøder anbefales. Der skal være information og håndsprit overalt. Folk skal holde afstand også i offentlig trafik og undgå myldretid. Altså noget der minder om danske tilstande.
Desuden vil antallet af coronatests blive skruet op fra på mandag. Universitetsstuderende og gymnasieelever skulle holde sig hjemme fra i går. Og undervisningsminister Anna Ekstrand gør klar til at lukke folkeskolerne.
»Hvis de nu går hen og lukker folkeskolerne, så er der da tale om en kursændring«, siger Søren Riis Paludan, der er professor i virologi og immunologi på Aarhus Universitet.
»De tiltag, du beskriver, tyder på, at de er ved langsomt at gå i retning af Danmarks strategier. Lidt a la England, hvor man strammede ind hen ad vejen«.
Respiratorer er flaskehalsen
Søren Riis Paludan understreger, at det er svært at sige, præcis hvilken strategi, der, når det hele er ovre, vil vise sig at have været ’den rigtige’. Hvis man laver færre indgreb, så får man en stejlere kurve med smittede, til gengæld vil det kunne være overstået hurtigere.
Se tallene: Coronakrisen sender flere tusinde unge ud i ledighed»Man kan sige helt generelt, at så længe sundhedssystemet kan følge med, så er et lands strategi ikke forkert. Men når sundhedssystemet ikke længere kan følge med og hverken har respiratorer, plads eller ordentlig pleje i systemet, så har man et problem«.
I Stockholm har de jo nu taget messehallen i Älvsjö i brug som nødhospital. Er det et tegn på panik?
»Jeg vil ikke sige noget om, hvem der er i panik, men man kan da sige, at den slags har vi ikke været tvunget til i Danmark«.
Nye retningslinjer for praktiserende speciallæger under coronaepidemienOverlæge Johan Styrud fra Danderud sygehus i Stockholm, og desuden talsmand for byens lægeforening, har tidligere advaret om, at myndighederne slet ikke gør nok for at imødegå corona-smitte og at sundhedspersonalet mangler beskyttelsesudstyr, såkaldte værnemidler.
Han siger, om sundhedsmyndighedernes nye tiltag.
»Jeg tror ikke, det kommer til at række. Der bliver nødt til at ske meget mere«.
Tænker du, I skal have skolelukninger ligesom i Danmark?
»Det er svært at svare på. Lukker vi skoler og børnehaver, vil mange ikke have et sted til deres børn. Men det kan blive nødvendigt i en kort periode. For samfundets skyld«.
Når man ser på tallene, så er Sverige foran både Danmark og Norge, når det gælder antal døde per million indbyggere. Hvordan kan det være?
»Det er nok lidt hurtigt at drage store konklusioner. Sverige består af 21 forskellige regioner med meget lille central styring. Desuden har både Norge og Danmark været hurtigere til at lukke ned for samfundet. Lige nu har vi bare travlt her i Stockholm med at gøre, hvad vi kan«.
fortsæt med at læse


























