Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Kamil Krzaczynski/Ritzau Scanpix
Foto: Kamil Krzaczynski/Ritzau Scanpix

Et par forlader et supermarked i Chicago. Præsident Trump vil have gang i den amerikanske økonomi igen, men giver ingen tidsramme for åbningen.

Trump ønsker USA's økonomi genåbnet med et stort brag

Det kan først lade sig gøre at genåbne økonomien, når USA er på en nedadgående viruskurve, siger Trump.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

USA's præsident, Donald Trump, ser gerne, at den amerikanske økonomi bliver genåbnet med et brag. Men før det kan ske, er det daglige dødstal nødt til at være faldende.

Det siger han på sin daglige pressebriefing i Det Hvide Hus om coronavirussituationen i USA onsdag aften lokal tid.

På samme pressebriefing siger Trump, at USA's Centre for Sygdomskontrol senere onsdag vil offentliggøre retningslinjer, der skal sikre, at essentielle arbejdere kan udføre deres job efter at være blevet eksponeret for virusset.

Donald Trump undlader at give en tidsramme for en genåbning af økonomien, men tirsdag sagde hans nærmeste økonomiske rådgiver, Larry Kudlow, at en genåbning er mulig inden for mellem fire og otte uger.

Råder til at udvise forsigtighed

Trump søger genvalg ved præsidentvalget 3. november og ønsker at få økonomien i gang igen så hurtigt som muligt.

Dog opfordrer hans sundhedsfaglige rådgivere til at udvise forsigtighed. De peger på, at det kan føre til et nyt udbrud, hvis folk vender tilbage til en følelse af normalitet for tidligt.

På onsdagens pressemøde siger Trump, at økonomien kan blive genåbnet i faser, men at 'det ville være dejligt at genåbne den med et stort brag' - et såkaldt big bang.

I samme ombæring understreger han:

»Men vi er nødt til at befinde os på en nedadgående kurve, før det kan ske«.

Derudover siger præsidenten, at han vil lytte til eksperternes råd omkring den videre proces.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden