0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Politiet finder flere lig efter Canadas værste masseskyderi

Mand forklædt som politibetjent dræbte 23 personer natten til søndag i Canada. Tidligere lød dødstallet på 18.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tim Krochak/Ritzau Scanpix
Foto: Tim Krochak/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forklædt som politibetjent dræbte en 51-årig mand natten til søndag lokal tid 23 personer i den canadiske provins Nova Scotia.

Mandag lød dødstallet på 18, men canadisk politi oplyser tirsdag, at manden dræbte 23 personer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet bekræfter også, at gerningsmanden blev skudt af politiet og senere døde.

Han nåede også at sætte ild til flere huse og biler. Efter at politiet nu har gennemsøgt husene og bilerne, er dødstallet steget. En 17-årig er blandt andet fundet død i et af de nedbrændte huse, oplyser politiet tirsdag.

Gerningsmanden satte ild til mindst fire huse.

Skyderiet begyndte lørdag aften og varede omkring 12 timer.

Gerningsmanden kørte angiveligt rundt i en bil, der var malet i stil med en politibil, i den lille kystby Portapique, hvor drabene fandt sted.

Politiet kender endnu ikke motivet bag skyderiet.

Det værste skyderi i landets historie

Gerningsmanden er af politiet identificeret som den 51-årige Gabriel Wortman. Han arbejdede på en tandklinik i byen Dartmouth i Nova Scotia.

Politiet standsede den formodede gerningsmand på en tankstation søndag formiddag lokal tid.

De 23 ofre gør skyderiet til det mest dødelige i moderne tid i Canada. Det overgår et skyderi i Montreal i 1989, hvor 15 kvinder blev dræbt.

Masseskyderier er relativt sjældne i Canada, som har en langt mere restriktiv våbenlovgivning end nabolandet USA.

»Dette er en de af de mest meningsløse voldshandlinger i vores provins’ historie, sagde Nova Scotias premierminister«, Stephen McNeil, mandag.

ritzau

Annonce

Læs mere