På det lille torv foran Gran Caffe Tosti i den syditalienske by Cosenza, hvor der bor cirka 200.000 indbyggere, var der fyldt op ved bordene mandag, fortæller ejeren, Francesco Tosti, 40, over telefonen til Politiken. Siden lørdag har han serveret brioche (croissanter) og espresso ved de små borde på piazzaen.
Han driver forretningen med sin far og søskende og har som en af de allerførste i Italien valgt at åbne sin forretning igen efter to måneders ufrivillig pause.


























