0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Anklager hævder at have beviser for Madeleine McCanns død

Tysk anklager opfordrer vidner til at hjælpe med at lokalisere hovedmistænktes tidligere opholdssteder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Andrew Winning/Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Winning/Ritzau Scanpix

Kate og Gerry McCann, forældrene til Madeleine, har tidligere været mistænkt i sagen, men nu er en tysker den hovedmistænkte.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En tysk anklager i sagen om den britiske pige Madeleine McCanns forsvinden siger, at han har beviser for, at hun er død.

Det siger han i et interview med britiske Sky News.

Anklageren - Hans Christian Wolter - tilføjer, at politiet nu har brug for hjælp til at lokalisere, hvor den nye hovedmistænkte i sagen har opholdt sig.

Derefter kan politiet søge efter Madeleine McCanns lig.

»Alle indikationer, som vi har fået, og som jeg kan fortælle dig om, peger på, at Madeleine er død«.

»Vi har ting, som vi ikke kan oplyse om, som bakker op om teorien om, at Madeleine er død, selv om jeg må indrømme, at vi ikke har fundet liget«, siger Hans Christian Wolter til Sky News.

Selv om han hævder at have beviser på, at Madeleine McCann er død, indrømmer Hans Christian Wolter, at det ikke er nok til en tiltale mod den hovedmistænkte i sagen.

»I øjeblikket har vi ikke nok beviser til en retssag, men vi har nogle beviser på, at den mistænkte har gennemført ugerningen.

»Derfor har vi brug for mere information fra folk - især om steder, han (den mistænkte, red.) har boet - så vi kan lede efter Madeleine der«, siger Hans Christian Wolter.

Madeleine McCann var tre år, da hun forsvandt på en familietur i Portugal i 2007.

I sidste uge kom der måske afgørende nyt i den 13 år gamle kriminalgåde.

Det skete, da tysk politi meddelte, at en 43-årig mand, som i dag sidder fængslet i en anden sag i Tyskland, efterforskes i sagen.

Den 43-årige mistænkte er tidligere dømt for blandt andet seksuelle overgreb mod børn og voldtægt af en kvinde.

Ifølge lokale medier ejede den 43-årige mand en ejendom nær det sted, hvor hun forsvandt, og han befandt sig i området, den dag Madeleine McCann forsvandt.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere