0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Boris Johnson fordømmer racistiske bølleoptøjer i London

Ultrahøjreorienterede grupper siger, de er i London for at forsvare monumenter, der trues af antiracister.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Simon Dawson/Ritzau Scanpix
Foto: Simon Dawson/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ultrahøjreorienterede demonstranter og politi har lørdag haft flere sammenstød på Trafalgar Square og andre steder i det centrale London.

Det sker, efter at politiet har forsøgt at skille dem fra antiracistiske demonstranter.

De højreradikale siger, at de ønsker at forsvare historiske monumenter, som er blevet angrebet under marcher, som Black Lives Matter står bag.

Der deltog cirka 1000 højreradikale i protesterne, hvor der blev skudt med fyrværkeri og kastet med vandflasker.

Der blev lørdag aften meldt om nye uroligheder ved Waterloo Station, da de to grupperinger stødte sammen.

Premierminister Boris Johnson fordømmer dagens uroligheder i London.

»Racistiske bølleoptøjer har ingen plads vores gader. Enhver, der angriber politiet, vil blive mødt med lovens fuld kraft«, skriver han på Twitter.

Demonstranter med våben

Under de seneste ugers antiracistiske protester er flere monumenter i Storbritannien, der har relation til tidligere tiders britisk slavehandel, blevet overhældt med maling, maltrakteret eller helt fjernet.

Uroen i Storbritannien er en udløber af de protester, der har bredt sig til det meste af USA. De begyndte, efter at den 46-årige sorte George Floyd døde i forbindelse med en voldsom anholdelse i Minneapolis 25. maj.

Politiet i London fortæller, at nogle deltagere i de to demonstrationer havde medbragt våben. Derfor blev de sendt i hver sin retning af politiet.

I og omkring Parliament Square var der mødt flere hundrede mennesker op i fodboldtrøjer, mens de sang "England, England". De kaldte sig patrioter og tog opstilling ved siden af krigsveteraner for at beskytte et monument over faldne i krig.

»Winston Churchill, han er en af vore egne«, lød et andet fælles råb nær statuen af den tidligere premierminister.

I sidste uge blev statuen oversprøjtet med graffiti og udsagnet, at »Churchill var en racist«.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts