0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Der er ikke registreret nye coronadødsfald i Sverige

I alt er 51.614 personer blevet bekræftet smittet med coronasygdommen Covid-19 i Sverige.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det seneste døgn er der ikke registreret nye dødsfald blandt coronapatienter i Sverige. Det oplyser Folkhälsomyndigheten, den svenske sundhedsstyrelse, søndag.

Der er i weekender ofte et efterslæb i tallene, så nogle indrapporteringer først når at komme med i statistikkerne mandag og tirsdag.

Der blev lørdag registreret 20 dødsfald blandt coronapatienter i Sverige. I alt 4874 er døde med coronavirus i landet siden smitteudbruddets begyndelse.

Der er registreret 683 nye smittetilfælde. Dermed er i alt 51.614 personer blevet bekræftet smittet med Covid-19 i Sverige ifølge de seneste statistikker fra Folkhälsomyndigheten.

2.278 personer har fået eller får intensiv behandling.

Tegnell: Ikke tiltagende

Statsepidemiolog Anders Tegnell sagde tidligere på ugen, at epidemien ikke er tiltagende i Sverige. Det stigende antal smittetilfælde skyldes, at flere bliver testet, lød det.

Sverige ophævede lørdag de gældende rejserestriktioner for rejser inden for landets grænser. Der findes dog stadig visse retningslinjer, som skal følges.

Hver enkelt person har ansvaret for, at der holdes fysisk afstand. Det er ikke acceptabelt, når der opstår tætte køer eller trængsel. Rejser må ikke gennemføres af personer, som har symptomer på sygdom, lyder det.

De svenske sundhedsmyndigheder henstiller samtidig til, at befolkningen bruger kollektiv trafik med omtanke. Samtidig gentages generelle råd om hyppig håndvask, hosten i ærmet og undvigelser af berøringer af øjne, næse og mund.

Herhjemme fraråder Udenrigsministeriet som udgangspunkt alle ikke-nødvendige rejser til Sverige frem til 31. august. Regeringen er dog i dialog med Sverige og Finland om at åbne grænserne inden.

ritzau

Annonce

Læs mere