0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Danmark er det dyreste land i EU

Priser på mad, alkohol og forbrugsvarer er 40 procent dyrere i Danmark end gennemsnittet for de 27 EU-lande.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mikkel Hørlyck
Foto: Mikkel Hørlyck

Fødevarer er dyre i Danmark sammenlignet med resten af EU. Ja faktisk er Dnmark det dyreste land i hele unionen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark er det dyreste land at være i inden for EU.

Det viser en rapport fra statistikbureauet Eurostat, der har fremlagt en oversigt over priser på forbrugsvarer og ydelser i alle 27 EU-lande for 2019.

Priserne på mad, alkohol, tobak og forbrugsvarer er 40 procent dyrere i Danmark end gennemsnittet for de 27 EU-lande.

De billigste lande at være i er Bulgarien og Rumænien. Her er det 47 og 45 procent billigere end gennemsnittet og dermed tre gange så billigt som Danmark.

Dykker man ned i underkategorierne, har Danmark det dyreste mad og drikke uden alkohol i EU. Det er 29 procent dyrere end gennemsnittet. Schweiz, der ikke er medlem af EU, har de højeste priser i Europa.

Det billigste mad og drikke findes i Rumænien, hvor det er 34 procent billigere end gennemsnittet.

Danmark indtager også førstepladsen, hvad angår tøj og sko (32 procent dyrere end gennemsnittet), personlige transportmidler (38 procent), fritidsinteresser og kultur (48 procent) samt restauranter og hoteller (56 procent), viser rapporten.

Restauranter og hoteller er tre gange så dyre i Danmark som i Bulgarien.

Men Danmark ikke er i top på alle områder.

Alkohol og tobak er dyrest i Irland, hvor det er 88 procent dyrere end gennemsnittet, mens det kun er 19 procent dyrere end gennemsnittet i Danmark.

Med hensyn til boligpriser ligger Danmark nummer fire med 63 procent dyrere boliger efter Irland (77 procent), Storbritannien (72 procent) - der dengang endnu ikke var trådt ud af EU - og Luxembourg (70 procent).

Danmark ligger endda under gennemsnittet for EU-lande med 0,1 procent, hvad angår møbler. Her har Luxembourg de dyreste med 24 procent over gennemsnittet og Bulgarien de billigste med 51 procent under gennemsnittet.

Kun Holland har dyrere transport end Danmark med 46 procent mod Danmarks 40 procent over gennemsnittet.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter