0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Yderligere ni er døde med coronavirus i Sverige

I alt er 5420 døde med coronavirus i Sverige, der torsdag rundede 70.000 smittede.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tt News Agency/Ritzau Scanpix
Foto: Tt News Agency/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det seneste døgn er der registreret ni dødsfald blandt coronapatienter i Sverige.

Det fremgår af en opgørelse fra den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten.

Dermed er i alt 5420 døde med coronavirus.

Antallet af personer, der er testet positiv med coronavirus, er steget med 780 til i alt 71.419.

Antallet af personer, der har fået eller får intensiv behandling for coronavirus, er det seneste døgn steget med 97 til 2451.

Sverige har været langt hårdere ramt af coronaepidemien end nabolande som Danmark, Norge og Tyskland, når man ser på antallet af dødsfald og smittetilfælde.

Sverige ligger således nummer syv på listen over lande, der har registreret flest dødsfald per 100.000 indbyggere. Det fremgår af en opgørelse fra Worldometer, der fører statistik over smittetilfælde og dødsfald under coronakrisen.

I Sverige er der hidtil registreret 53,6 dødsfald per 100.000 indbyggere. Til sammenligning er der i Danmark og Norge registreret henholdsvis 10,5 og 4,6 dødsfald per 100.000 indbyggere.

Sverige valgte tidligt i epidemien at følge en anden strategi end mange andre lande, der hurtigt lukkede samfund ned for at bremse smittespredningen.

I modsætning til eksempelvis Danmark har det blandt andet hele tiden været muligt at gå på bar og restaurant, og skolerne har også holdt åben under krisen.

I stedet har de svenske myndigheder nøjedes med at opfordre svenskerne til at holde social afstand i øvrigt følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer for hygiejne.

I takt med at dødstallene er steget, har især statsepidemiolog Anders Tegnell, der står i spidsen for Folkhälsomyndigheten, måtte stå model til massiv kritik.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har sat Sverige på en liste over 11 lande, hvor der er stor risiko for en alvorlig opblussen af virusset.

Det har gjort den svenske epidemiolog vred, da han mener, at WHO baserer listen på forkert data.

»Vi har en stigning i smittetilfælde, fordi vi er begyndt at teste meget mere i Sverige i den seneste uge, sagde Anders Tegnell i den forbindelse.

ritzau

Annonce

Læs mere