0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Betjente i USA er fyret for at gøre grin med sort mands død

Fire betjente i delstaten Colorado har mistet jobbet efter at have delt hånende billeder af sort mands død.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kevin Mohatt/Ritzau Scanpix
Foto: Kevin Mohatt/Ritzau Scanpix

Elijah McClains mor, Sheneen, ses her under en mindehøjtidelighed for sin søn.

Internationalt

Flere amerikanske betjente er blevet fyret efter at have gjort grin med en sort mands død.

Det sker, efter at tre betjente delte flere billeder af dem selv, hvor de grinende genopfører et kvælertag med armen bagfra magen til det, som en gruppe betjente brugte til at tilbageholde 23-årige Elijah McClain, der senere døde på hospitalet.

I alt er tre betjente fra delstaten Colorado i USA blevet fyret, mens en er trådt tilbage.

Vanessa Wilson, der er konstitueret politichef i Denver-forstaden Aurora, kalder på et pressemøde fredag lokal tid betjentenes handlinger for »forkastelige«.

»Jeg væmmes helt ind i hjertet«, siger Vanessa Wilson.

På et af billederne ses to af betjentene genskabe et greb om halspulsåren, mens en grinende Marrero står i nærheden.

Billederne, der blev frigivet af myndighederne fredag, er alle taget tæt på det område, hvor tilbageholdelsen fandt sted i august 2019.

En betjent, der var blandt dem, som holdt Elijah McClain, blev fyret for at svare 'HaHa', da han modtog billedet.

Pres på halspulsåre

23-årige Elijah McClain blev stoppet af politiet, mens han gik langs en gade i byen Aurora. Han var ubevæbnet og havde ikke begået nogen forbrydelser, men blev stoppet, fordi politiet havde modtaget anmeldelser om en mand, der opførte sig mistænkeligt.

Efter at have kæmpet med at få lagt McClain i håndjern greb betjentene fat om McClains hals bagfra og pressede halspulsåren.

Ifølge lydoptagelser frigivet af politiet sagde McClain flere gange under tilbageholdelsen, at han ikke kunne trække vejret.

Paramedicinere ankom til stedet 15 minutter senere og indsprøjtede ham med det beroligende stof ketamin.

Elijah McClain fik efterfølgende hjertestop på vej til hospitalet, hvor han blev lagt i respirator. Han døde nogle dage senere.

En lokal anklager nægtede dengang at sigte politiet eller paramedicinerne under henvisning til en obduktionsrapport, der angav årsagen til dødsfaldet som ukendt.

Det amerikanske forbundspoliti (FBI) og det amerikanske justitsministerium har indledt en efterforskning i forbindelse med dødsfaldet.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce