0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Florida og Texas sætter smitterekord midt i fejring

På 24 timer har Florida testet næsten lige så mange positive, som da det var værst i New York i april.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Cliff Hawkins/Ritzau Scanpix
Foto: Cliff Hawkins/Ritzau Scanpix

En del af stranden i Miami i Florida er lukket på grund af risikoen for corona-smitte.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Midt i fejringen af uafhængighedsdagen sætter de to amerikanske delstater Florida og Texas nye dystre rekorder for flest smittede med coronavirus på et døgn.

Lørdag morgen lokal tid meldte de to delstatsmyndigheder om henholdsvis 11.458 og 8258 nye smittetilfælde over de seneste 24 timer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De 11.458 er det højeste, Florida har målt på 24 timer. Ifølge det amerikanske medie NBC News er det kun 126 tilfælde fra den hårdt ramte delstat New Yorks højeste antal, som blev målt i april.

New Yorks 11.571 smittede er ifølge NBC News det hidtil højeste antal for en delstat i USA.

Florida overgår Europa

Floridas antal smittede er samtidig højere end, hvad noget europæisk land har målt på 24 timer, skriver Reuters.

Det højere antal smittede skyldes både, at flere bliver testet, men også at procentdelen af positive test er steget.

Ud over de to delstater registrerede North Carolina, South Carolina, Tennessee, Alaska, Missouri, Idaho og Alabama alle hidtil flest smittede på 24 timer fredag.

USA er det land med flest smittede på verdensplan med 2,83 millioner smittetilfælde, viser en opgørelse fra Johns Hopkins University. Heraf er knap 895.000 raskmeldte.

Landet er dog kun nummer 12 på listen over lande med flest smittetilfælde per indbygger, viser en opgørelse fra worldometers.info. Her har Qatar flest.

Danmark har til sammenligning registreret 12.832 smittetilfælde, og lørdag steg antallet med 17.

På verdensplan er over 528.000 døde med virusset.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts