0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Store boligblokke i storby sat i corona-karantæne

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stringer/Ritzau Scanpix
Foto: Stringer/Ritzau Scanpix

Betjente er på gaden for at sikre sig, at beboerne i de store boligblokke isolerer sig.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Omkring 3000 australiere er blevet tvunget i isolation i Melbourne, efter at antallet af smittetilfælde med coronavirus er begyndt at stige igen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De lokale myndigheder valgte at isolere de mange mennesker i deres hjem i ni store boligblokke i den nordlige del af byen.

Det sker, efter at mindst 23 beboere i bygningerne er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste dage.

Beboerne har ifølge AFP fået at vide, at de tidligst må forlade deres hjem om fem dage.

»Førsteprioriteten her er at finde hvert eneste smittetilfælde i de her boligblokke, så vi ikke får en eksplosion i antallet af smittede«, siger direktøren for sundhedsmyndighederne i delstaten Victoria, Annaliese van Diemen, på et pressemøde lørdag til nyhedsbureauet.

Myndighederne i området er især bekymrede for, at de ni boligblokke huser mange af delstatens mest sårbare borgere.

Derudover er der ifølge myndighederne stor risiko for smittespredning i bygningerne, da de har fælles elevatorer, vaskerum og andre arealer.

Delstaten Victoria har længe haft smitten med coronavirus under kontrol, men lørdag registrerede myndighederne 108 nye smittetilfælde.

På et pressemøde søndag lovede Victorias premierminister, Daniel Andrews, at alle beboerne i boligblokkene vil blive økonomisk kompenseret, mens de er i lockdown. Det skriver australske ABC News.

Allerede 2. juli blev restriktionerne i Melbourne strammet for omkring 300.000 af byens borgere i adskillige forstæder i et forsøg på at dæmme op for smitten.

På pressemødet søndag siger premierminister Daniel Andrews også, at han forventer at se en endnu større stigning i antallet af smittede de kommende dage.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts