0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Nye EU-regler vedtaget: Østeuropæiske chauffører skal have dansk løn, hvis de kører i Danmark

Det vil være lettere for danske chauffører at klare sig med de nye EU-regler, siger transportminister.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

For nogle år siden mødte Politiken den polske lastbilchauffør Dawid Kusa fra en parkeringsplads i Padborg. Fremover kan han se frem til højere løn - hvis han stadig kører i Danmark.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bedre forhold er på vej til Europas lastbilchauffører med nye EU-regler, der også skal sætte en stopper for postkasseselskaber.

Onsdag kom den endelige og afgørende vedtagelse af vejpakken i Europa-Parlamentet. Men på grund af coronaprocedurer er resultatet af afstemningen først kommet i dag.

I Danmark er der bred politisk opbakning til reglerne, som skiftende danske regeringer har arbejdet for at få gennemført. Det er blandt andet sket via vejalliancen med ligesindede lande.

Medlemslande i Østeuropa har dog kæmpet imod til det sidste. Østeuropæerne frygter, at de nye regler, hvor man kræver 'samme løn for samme opgave på samme sted', vil koste arbejdspladser.

Transportsektoren spiller en betydelig rolle for økonomierne i disse lande.

Bedre forhold for danske chauffører

Vejpakken vil lette livet for danske chauffører, mener transportministeren.

»Det er klart, at det bliver lettere for danske chauffører at kunne klare sig i den lønkonkurrence. Det hersker der ingen tvivl om«, sagde Benny Engelbrecht (S) tidligere på ugen.

Vejpakken indeholder også konkrete tiltag til, hvordan reglerne kan håndhæves. Blandt andet skal køretøjer senest i 2025 have indsat intelligente takografer, der også kan sige, hvor de befinder sig.

Dermed kan politiet lettere kontrollere, om reglerne for cabotage bliver overholdt.

Cabotage er, når en lastbil kører indenrigstransport i et andet land end hjemlandet i forbindelse med en international transport. Men nogle selskaber har udnyttet reglerne og kører 'systematisk cabotage'.

De lever med andre ord af at tage opgaver i andre lande, end hvor de er registreret. Det kan resultere i lønpres i de lande, hvor de opererer.

Tiltale mod transportfirma

Vejpakken sætter begrænsninger for mængden af cabotage, og den indfører en nedkølingsperiode for køretøjerne, som desuden skal vende hjem til deres registreringsland hver ottende uge.

»De nye regler er nærmest ligegyldige, hvis ikke regeringerne sørger for at etablere ordentlig kontrol med om lovgivningen bliver overholdt. Det pointerer transportvirksomhederne, som jeg har talt med, også«, siger europaparlamentariker Asger Christensen (V) i en skriftlig udtalelse.

Politiet besluttede onsdag efter over et års efterforskning at rejse tiltale mod transportfirmaet Kurt Beier for at ansætte filippinske chauffører til meget lav løn og ringe vilkår.

»Vi har set, at virksomheder som Kurt Beier i Padborg groft har udnyttet det med slavelignende og fuldstændig kummerlige forhold for udenlandske chauffører. Det er helt uacceptabelt. Derfor er der så helt afgørende at få sikrede og ordnede forhold«, siger Nikolaj Villumsen (EL).

De første dele af den omfattende pakke kan allerede få virkning fra denne sommer. Andre dele vil først være indført om fem år.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts