0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Sverige registrerer yderligere 18 coronadødsfald

Sverige har rundet 5500 dødsfald blandt coronapatienter. Knap 75.000 er bekræftet smittede.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Svenskere holder afstand ved en plads i Malmø.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Sverige er der registreret 18 dødsfald blandt coronapatienter det seneste døgn.

Det fremgår af en opgørelse fra den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten. Dermed er i alt 5500 personer døde med coronavirus i Sverige.

Siden onsdag er 475 personer testet positive for coronavirusset i landet. Dermed er 74.333 personer hidtil bekræftet smittet.

Tallene blev torsdag præsenteret i forbindelse med et pressemøde - blandt andet med repræsentanter fra Folkhälsomyndigheten.

Her ser man lyspunkter i dagens opgørelse.

»Situationen ser lysere ud. Vi har haft et relativt hurtigt fald i antallet af nye smittetilfælde. Det gør sig især gældende i de mindre alvorlige sager, hvor vi har oplevet en pukkel, men også i de mere alvorlige tilfælde har vi set et fald«, siger Johan Carlson, generaldirektør i Folkhälsomyndigheten.

I alt 2470 personer har været eller bliver i øjeblikket behandlet for coronavirus på en intensiv afdeling. Det er blot én mere end onsdag.

Ifølge Johan Carlson er mange af de nye smittetilfælde registreret blandt unge, der ikke er en del af risikogruppen.

Tidligere har der været registreret mange nye tilfælde blandt ældre - ikke mindst blandt beboere på svenske plejehjem.

Johan Carlson mener, at dagens opdatering vidner om, at især de ældre har været gode til at følge retningslinjerne fra de svenske sundhedsmyndigheder.

Han opfordrer dog samtidig alle til fortsat at følge anvisningerne - blandt andet om at holde social afstand.

»Det er vigtigt, at vi overholder de afstandsråd, som myndighederne giver. At situationen er forbedret betyder ikke, at krisen er forbi«, siger Johan Carlson ifølge SVT.

Sverige har været langt hårdere ramt under coronapandemien sammenlignet med nabolande som Danmark, Norge og Tyskland.

Således ligger Sverige højt på listen over lande, hvor der er registreret flest coronadødsfald per 100.000 indbyggere.

ritzau

Læs mere: