0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Fatih Saribas/Ritzau Scanpix
Foto: Fatih Saribas/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tyrkisk domstol baner vej for at lave berømt museum til moské

Tyrkiets præsident har udtrykt ønske om at lade Hagia Sofia blive en moské igen. Det kan nu ske efter ny dom.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det var lovstridigt, da et regeringsdekret i 1934 gjorde kirkebygningen Hagia Sofia i Istanbul til et museum.

Det har Tyrkiets øverste administrative domstol slået fast fredag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Med dommen baner domstolen vejen for, at Hagia Sofia, som er den største kirkebygning i Istanbul, igen kan blive brugt som moské.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har tidligere foreslået, at Hagia Sofia igen skal have status som moské. Han ventes at komme med en udtalelse senere fredag.

Hagia Sofia var en katedral i den byzantinske æra, men Det Osmanniske Rige erobrede Istanbul i 1453 og lavede katedralen om til en moské.

I 1935 lavede det daværende verdslige styre i Tyrkiet Hagia Sofia om til et museum, hvilket altså ifølge domstolen var lovstridigt. Det vides ifølge nyhedsbureauet dpa ikke, hvornår dommen gør sig gældende.

Hagia Sofia er på Unesco verdensarvsliste. Forud for dommen har Unesco udtrykt bekymring over udsigten til ændre Hagia Sofias status. Det samme har USA, Rusland og Grækenland, skriver nyhedsbureauet dpa.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden