0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Californien vil løslade 8.000 fanger for at bremse virusudbrud

Myndighederne i Californien tager nu drastiske skridt i brug for at bremse smittespredning i fængsler.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Californien vil løslade op mod 8.000 fanger for at reducere spredningen af coronavirus i delstatens fængsler.

Det oplyser myndighederne i Californien, der er en af de delstater, der er hårdest ramt af coronaepidemien, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Adskillige fængsler i Californien har registreret udbrud af coronavirus de seneste måneder.

Derfor vil man nu åbne for, at op mod 8.000 fanger kan blive løsladt, før de har afsonet deres fulde fængselsstraf. De første fanger vil blive løsladt ved udgangen af august.

Det sker i et forsøg på at lette presset på fængslerne. På den måde vil myndighederne gøre det lettere for de indsatte at overholde retningslinjer for social afstand og karantæneforanstaltninger.

»Vi gør brug af foranstaltningerne af hensyn til både de indsattes og personalets helbred«.

Sådan siger Ralph Diaz, talsmand for kriminalforsorgen i Californien.

Det vil i første omgang være fanger, der højst mangler at afsone et år af deres straf, der kan søge om tidlig løsladelse.

Dog vil indsatte, der er dømt for vold eller seksualforbrydelser, ikke kunne søge om at blive løsladt før tid.

Californien har været hårdt ramt af coronaepidemien. Foreløbig er der registreret knap 7.000 dødsfald blandt coronapatienter i delstaten.

Guvernør i Californien Gavin Newsom sagde torsdag, at knap 2.400 indsatte i 35 fængsler er testet positive. Alene i San Quentin-fængslet nord for San Francisco er 1.300 testet positive.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts