0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Rusland og Kina blokerer for mere end én korridor til nødhjælp i Syrien

Opposition fra Rusland og Kina har forhindret flere nødhjælpsovergange til Syrien ved afstemning i FN's Sikkerhedsråd.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

FN's Sikkerhedsråd er lørdag nået frem til en aftale om nødhjælp til Syrien via en enkelt grænseovergang fra Tyrkiet.

Fredag udløb en seks år lang aftale, der godkendte nødhjælp til Syrien gennem flere grænseovergange.

Dermed stod millioner af civile syrere i en usikker situation.

FN beskriver nødhjælpen, der leveres gennem Tyrkiet, som 'en livline' for syrere i den nordvestlige del af landet.

Forhandlingerne mellem Sikkerhedsrådets 15 medlemmer var indtil nu i en hårdknude.

De fleste af medlemmerne har været i opposition til Rusland, som er blandt Syriens præsident Bashar al-Assads støtter.

Sammen med Kina har Rusland nedlagt veto mod at forlænge den eksisterende ordning med flere overgange.

De to lande afstod lørdag sammen med Den Dominikanske Republik fra at stemme i rådets femte afstemning om emnet.

Kan I se jer jer selv i spejlet i morgen?

Europæiske lande og USA har fastholdt, at der skal være to overgange fra Tyrkiet: Én ved Bab al-Salam, der fører til Aleppo og området omkring, og én ved Bab al-Hawa, som fører til Idlib-området.

Rusland mener dog, at kun én overgang er nødvendig og påstår, at over 85 procent af den nuværende nødhjælp går gennem Bab al-Hawa.

Derfor kan Bab al-Salam godt lukkes, har det lydt fra Rusland.

Men da antallet af overgange allerede blev skåret fra fire til to i januar, så flere vestlige lande to overgange som et absolut minimum.

Efter afstemningen sagde Tysklands FN-ambassadør til sine kinesiske og russiske modstykker, at de kunne rapportere hjem til deres hovedstæder, at han havde stillet dem følgende spørgsmål:

»Hvordan kan de folk, der beordrede at afskære 500.000 børn adgangen til nødhjælp, se sig selv i spejlet i morgen?«.

»Rusland har hele tiden vist sin velvilje«

Rådet havde også været splittet i forhold til, om godkendelsen skulle gælde et halvt eller et år.

Den korte resolution, der blev vedtaget lørdag, godkender én overgang i et år.

»Rusland har hele tiden vist sin velvilje i forhold til humanitær nødhjælp til Syrien med fuld respekt for landets suverænitet og territoriale integritet i overensstemmelse med landets lovmæssige regering«, siger Ruslands FN-udsending Dmitrij Polyanskij.

Rusland har nedlagt veto mod 16 af Sikkerhedsrådets resolutioner vedrørende Syrien, siden præsident Bashar al-Assad slog hårdt ned på protester i 2011. Syrien har efterfølgende været kastet ud i en borgerkrig.

Kina har bakket Rusland op i flere vetoer.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden