0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Trump viser sig for første gang med en ansigtsmaske

USA's præsident har hidtil under coronapandemien nægtet at bruge en ansigtsmaske, men det ændrede sig lørdag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tasos Katopodis/Ritzau Scanpix
Foto: Tasos Katopodis/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA's præsident, Donald Trump, har for første gang under coronapandemien vist sig offentligt med en ansigtsmaske.

Trump var lørdag iført værnemidlet under et besøg på et militærhospital i Maryland, hvor han mødte sårede soldater og sundhedspersonale, som har arbejdet i forreste række under virusudbruddet.

Tidligere har Trump nægtet at bruge ansigtsmaske eller anbefale amerikanerne at gøre det, selv om det tilrådes af ledende sundhedseksperter.

Anthony Fauci, der er den amerikanske regerings ledende rådgiver under coronakrisen, er således altid iført en ansigtsmaske ved pressemøder og lignende.

Ifølge Trump er det et personligt valg, om man vil benytte ansigtsmaske for at beskytte sig selv og andre personer.

Han har dog tidligere sagt, at han ville bruge en maske, hvis han befandt sig sammen med andre uden mulighed for at holde fysisk afstand.

»Det er rigtigt godt at være iført en maske«

Forud for sit besøg lørdag på Walter Reed National Military Medical Center oplyste Trump til journalister i Det Hvide Hus, at han ville bruge en maske.

»Når du taler med en masse soldater, i visse tilfælde personer, som lige er blevet opereret, er det rigtig godt at være iført en maske«.

Trumps afvisende holdning over for ansigtsmasker er af politiske modstandere blevet betegnet som udtryk for manglende lederskab.

Præsidentens kovending kommer på et tidspunkt, hvor virusset spreder sig med stor hast i USA.

Ifølge Johns Hopkins University er der indrapporteret 66.528 nye tilfælde i det seneste døgn, hvilket er fjerde gang i løbet af de seneste fem dage, at antallet af nye smittetilfælde i USA stiger med over 60.000.

I alt er næsten 135.000 døde i landet under virusudbruddet.

I lyset af den udvikling har Trumps rådgivere i Det Hvide Hus nærmest bønfaldt ham om at vise sig offentligt med en ansigtsmaske.

Også af hensyn til et stort efterslæb, som Trump ifølge meningsmålinger har til Joe Biden, som forventes af blive hans modstander ved præsidentvalget i november. Det skrev flere medier tidligere denne uge ifølge AFP.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts