0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Pool/Ritzau Scanpix
Foto: Pool/Ritzau Scanpix

EU's udenrigsministre.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU-lande er enige om fælles svar til Kina, men ikke hvilket

Stop for salg af våben og teknologier til undertrykkelse er blandt forslag, EU-landene har drøftet mod Kina.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Iført masker og pålagt social afstand var EU's udenrigsministre mandag samlet for første gang i flere måneder for at drøfte Kinas sikkerhedslov, der vil ændre livet for indbyggerne i Hongkong.

EU-landene har allerede fordømt Kinas sikkerhedslov, og de blev mandag enige om, at de vil stå sammen om en koordineret reaktion. Hvad denne reaktion præcis skal være, er de imidlertid endnu ikke enige om.

»Det kommer så hurtigt som muligt. Der er ingen tvivl om, at Danmark har arbejdet for en stærk og samlet EU-reaktion på det, som er foregået i Hongkong«, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efter mødet i Bruxelles.

Den kinesiske lov vil 'helt sikkert få betydning for forholdet' mellem EU og Kina, forsikrer EU's udenrigschef, Josep Borrell.

Reaktionen fra EU vil være koordineret, og den vil bygge på både nationale tiltag og EU-tiltag. Flere af de tiltag, der er drøftet, er national kompetence.

»Nogle lande vil i de kommende dage måske allerede meddele egne tiltag som del af denne pakke og i overensstemmelse med vores drøftelse i dag«, siger Borrell.

Han nævner forskellige forslag, som ministrene talte om. Herunder muligheden for at stoppe aftaler om udlevering af personer med Hongkong.

Efter mødet sagde den finske udenrigsminister, Pekka Haavisto, at Finland netop vil gøre det, da man frygter, at udleverede personer kan ende i Kina.

Frankrig og Tyskland har fremsat et forslag, der går på blandt andet at stoppe salg af våben og såkaldt dual use-teknologier. Det er apparater, som også kan bruges til eksempelvis overvågning og undertrykkelse.

Desuden ønsker man at tilbyde stipendier til studerende fra Hongkong.

Danmark støtter ifølge udenrigsministeren forslaget fra Frankrig og Tyskland. Centralt er det, understreger han, at EU står sammen.

»Vi udelukker ikke yderligere skridt. Det vigtige for mig er, at EU står samlet, og at vi ikke bare sender et klart signal, men at vi også er klar til at handle, siger Kofod.

Han siger, at Danmark allerede har implementeret denne linje.

Loven har chokeret EU-landene

Mange frygter, at Kinas sikkerhedslov for Hongkong vil undergrave den relative frihed, som befolkningen i den selvstyrende region blev lovet i 1997. Dengang blev regionen overdraget fra britisk til kinesisk styre.

Loven har chokeret EU-landene som mere voldsom end ventet. Kinesisk politi kan udføre opgaver i Hongkong, og dømmes man for separatistisk virksomhed, kan man blive retsforfulgt i Kina.

Desuden etablerer Kina et sikkerhedskontor i Hongkong.

Tidligere har Sverige talt for egentlige EU-sanktioner mod Kina. Men det stod svenskerne helt alene med blandt de 27 medlemslande.

Alligevel ser udenrigsminister Ann Linde det som et fremskridt, at EU nu vil gøre noget i samlet flok.

»Det er en forskel fra sidste gang, så der nu er større opbakning til at reagere på, hvad der sker i Hongkong«, siger Linde til det svenske nyhedsbureau TT.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden