0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Fauci kalder Det Hvide Hus' forsøg på at miskreditere ham bizarre

Splittelse gør det svært at evaluere ærligt, hvad der er gået godt og skidt i coronaindsats, siger Fauci.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Leah Millis/Ritzau Scanpix
Foto: Leah Millis/Ritzau Scanpix

Anthony Fauci og Donald Trump fotograferet ved et pressemøde i Det Hvide Hus i april.

Internationalt

USA's toprådgiver på sundhedsområdet, Anthony Fauci, betegner forsøg fra Det Hvide Hus på at miskreditere ham som 'bizarre'.

Han opfordrer i et interview med magasinet The Atlantic til at stoppe splittelsen og i stedet bekæmpe coronavirusset.

I takt med, at antallet af coronasmittede er steget i USA og kritikken af præsident Donald Trump er taget til, har Fauci mødt stigende kritik fra Det Hvide Hus.

»I sidste ende skader det præsidenten at gøre det«, siger Fauci i interviewet.

»Det gør ikke andet end at stille dem i et dårligt lys«.

Fauci er blevet en populær figur under coronaudbruddet. Han er en person, som den amerikanske befolkning generelt har tillid til.

Men han har på det seneste advaret mod at genåbne samfundet for hurtigt, og det har medført kritik fra Trump og nogle af præsidentens embedsmænd og republikanske partifæller.

Splittelsen betyder, at »det bliver svært at have en dialog med ærlig evaluering af, hvad der er gået godt og hvad der er gået skidt«, siger Fauci til The Atlantic.

»Lad os stoppe det vrøvl og finde ud af, hvordan vi kan få kontrol med det her nu«, siger han.

Præsident Trump delte forleden et tweet med kritik af, at regeringens egne sundhedsmyndigheder og læger lyver om coronavirus.

Trump sagde også, at han sætter pris på Faucis vurderinger, men ikke altid er enig med dem.

I weekenden gik der en liste ud fra Det Hvide Hus med udtalelser, Fauci kom med i den tidlige fase af udbruddet, og som siden har vist sig at være fejlagtige.

Fauci siger i interviewet med The Atlantic, at listen med udsagn er misvisende, fordi udsagnene er taget ud af en sammenhæng.

»Det er lidt bizart. Jeg forstår det ikke helt«, siger sundhedsrådgiveren.

Trump popularitet falder

Den republikanske præsident, der forsøger at blive genvalgt i november, har oplevet sin popularitet dale på grund af utilfredshed med hans og den øvrige regerings indsats mod coronapandemien.

Omvendt har Trump i stigende grad ytret kritik af regeringens sundhedseksperter og deres vurderinger.

Præsidenten har blandt andet presset på for at få skolerne genåbnet.

USA oplever på nuværende tidspunkt omkring 60.000 nye bekræftede smittetilfælde om dagen, et tal der er steget i de seneste uger.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce