0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

USA indfører rejseforbud for Huawei-ansatte

USA vil straffe kinesiske virksomheder, der støtter brud på menneskerettighederne, siger Mike Pompeo.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix
Foto: Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix

Huawei er på den sorte liste i USA, som har forbudt landets teleoperatører at bruge firmaets 5G-udstyr. Virksomheden er også pålagt handelsrestriktioner.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Præsident Donald Trumps administration vil indføre rejseforbud for ansatte i den kinesiske teknologigigant Huawei.

Det oplyser den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, på et pressemøde onsdag ifølge nyhedsbureauet AP.

Trumps administration vil også indføre rejserestriktioner for ansatte i andre kinesiske virksomheder, der ifølge USA støtter autoritære landes brud på menneskerettighederne.

Her nævner Pompeo eksempelvis brud på menneskerettighederne i Kinas vestlige Xinjiang-provins.

Ifølge Pompeo er administrationen desuden ved at lægge sidste hånd på planer for at minimere risikoen for datatyveri fra den populære kinesiske videoapp TikTok.

Meddelelsen fra den amerikanske udenrigsminister kommer, dagen efter at den britiske regering tirsdag oplyste, at den vil udelukke Huawei fra at deltage i udbygningen af 5G-netværket i landet.

Det sker som følge af bekymringer over, at følsomme oplysninger kan kompromitteres af Kinas Kommunistiske Parti.

Huawei fastholder uafhængighed

Under et pressemøde i det amerikanske udenrigsministerium siger Mike Pompeo, at Huawei-ansatte, som yder 'materiel støtte til regimer, der krænker menneskerettighederne og begår overgreb', vil blive ramt af sanktioner.

»Virksomheder, som vil blive påvirket af dagens tiltag, omfatter Huawei - en forlænget arm af Kommunistpartiets overvågningsstat, der censurerer politiske dissidenter og muliggør masseinterneringslejre i Xinjiang«, siger Pompeo ifølge AP.

»Visse Huawei-ansatte yder materiel støtte til det kinesiske regime, der begår brud på menneskerettighederne«.

FN har tidligere anslået, at op mod en million uighurer, en etnisk muslimsk minoritet, sidder fængslet i såkaldte genopdragelseslejre i Xinjiang.

Huawei oplyser, at selskabet er 'skuffet' over den amerikanske beslutning, som telegiganten kalder 'uretfærdig'.

»Huawei opererer uafhængigt af den kinesiske regering«, skriver selskabet i en erklæring ifølge AP.

Det er uvist, hvor mange Huawei-medarbejdere, der vil blive berørt af rejseforbuddet.

Ifølge sin hjemmeside har Huawei over 194.000 ansatte i flere end 170 lande og regioner.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts