EU lander kæmpeaftale efter maratonmøde

Efter det næstlængste EU-topmøde i historien lykkedes det natten til tirsdag EU-lederne at blive enige om et budget for 2021 til 2027 samt en genopretningsfond.

Topmødet, der begyndte fredag morgen, sluttede tirsdag morgen klokken 5.31 med et en aftale om et budget på 1.074 milliarder euro og en genopretningsfond til 750 milliarder euro.

Samlet set svarer det til 13.579 milliarder danske kroner.

»Aftale!«, skriver EU-præsident Charles Michel på Twitter.

På en pressekonference efter aftalen siger Charles Michel:

»Vi gjorde det! Europa er stærkt. Europa er forenet!«.

Macron: Historisk ændring

Et af de store stridspunkter under topmødeforhandlingerne har været fordelingen mellem lån og tilskud i den såkaldte genopretningsfond, der har til formål at kickstarte EU’s cororamte økonomier.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, siger på en fælles pressemøde med den tyske kansler, Angela Merkel, at det er imponerende, at EU-lederne har kunnet enes om en genopretningfond inden for få måneder.

»Genopretningsplanen er en historisk ændring af vores Europa og eurozonen«, siger Emmanuel Macron.

Det var netop de to, den tyske kansler og den franske præsident, som i maj introducerede planen om en genopretningsfond. Præsidenten havde længe talt for det, men da kansleren også blev overbevist om nødvendigheden, fik idéen for alvor medvind i EU.

Dansk bidrag stiger trods rabat

Genopretningsfonden skal finansieres ved, at EU optager fælles lån på de finansielle markeder og derefter fordeler pengene til de værdigst trængende. Ved topmødets begyndelse lød forslaget, at 500 af 750 milliarder euro skulle udbetales som tilskud, mens 250 milliarder skulle udbetales som lån.

I den endelige aftale skal 390 milliarder fordeles som tilskud, 360 som lån. Denne ændring er sket efter pres fra den såkaldte sparebande, som Danmark er en del af sammen med Holland, Østrig og Sverige.

Medlemmerne af sparebanden har været principielt imod tanken om, at fælles gæld skulle udbetales som tilskud, men er endt med at acceptere modellen. Som en del af aftalen får alle fire lande en klækkelig rabat på EU-bidraget. Danmark får en rabat på 2,8 milliarder kroner om året.

Den forhøjede rabat ændrer imidlertid ikke på, at det danske nettobidrag kommer til at stige markant. For selv om budgettet på 1.074 milliarder euro er mindre end budgettet for 2014-2020 på grund af nedskæringer af landbrugsstøtte og såkaldte samhørighedsmidler, så stiger bidraget for alle. Dette skyldes, at Storbritannien har forladt EU.

I den nuværende budgetperiode for 2014 til 2020 betaler Danmark i gennemsnit cirka 20 milliarder kroner om året til EU, når den nuværende rabat er trukket fra. Ifølge beregninger fra Finansministeriet står Danmarks årlige bidrag til at stige med 4,5 milliarder i den kommende budgetperiode for 2021 til 2027, når den nye rabat er trukket fra.