0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Færøsk minister: Arktis må ikke blive en legeplads for stormagter

Interessekonflikter mellem Grønland, Færøerne og Danmark må ikke gå ud over sikkerheden i Arktis, lyder det.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Udenrigsminister Jeppe Kofod tager imod Grønlands naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og energi, Steen Lynge, og Færøernes landsstyremand for kultur og udenrigsanliggender, Jenis av Rana inden pressemøde i Eigtveds Pakhus i København, tirsdag den 21. juli 2020.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Onsdag får Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), besøg af den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo.

Med på en del af mødet er også Grønlands naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Steen Lynge, og Færøernes landsstyremedlem for udenrigsanliggender, Jenis av Rana.

Tirsdag fortæller de på et pressemøde med Kofod, at der selvsagt kan opstå interessekonflikter mellem dem, men det må ikke komme i vejen for den sikkerhedspolitiske situation i Arktis.

Gentagne gange bliver det nævnt fra de tre, at området skal forblive et såkaldt lavspændingsområde.

»Vi er meget bekymret for, om Arktis skulle blive en legeplads for de store magter. Vi må passe på Arktis og få alt det gode ud af det, men det skal fortsat være et lavspændingsområde«, siger Jenis av Rana.

Jeppe Kofod understreger, at onsdagens møde med Mike Pompeo ikke bliver et høflighedsmøde.

»For Kongeriget er det vigtigt, at samarbejdet i Arktis er baseret på lavspænding«.

»Rusland har genåbnet militærbaser, og der er større aktivitet i området. Det er ikke et høflighedsmøde, det er et møde, hvor vi tager bestik af den verden, der er i hastig udvikling«, siger Jeppe Kofod.

Interessekonflikter

På tirsdagens pressemøde står det også klart i det små, at Færøerne og Grønland har egne interesser for at udvikle de to lande, som måske kan skabe interessekonflikter med Danmark, som fokuserer på at holde de militære spændinger nede i Arktis.

Steen Lynge, er opmærksom på, at det er tre forskellige regeringer, som skal til møde med Mike Pompeo onsdag.

»Der vil være interessekonflikter ind i mellem, men det må vi løse. For den grønlandske regering er det vigtigt, at den økonomiske udvikling ikke hindres, fordi der er uenigheder i Rigsfællesskabet. Så må vi hver især nå til enighed«.

»Sikkerhed betyder selvfølgelig noget, det kan man ikke komme udenom. Men udviklingen for befolkningen må ikke tage skade af de enkeltes interesser«, siger Steen Lynge.

Jenis av Rana ser også områder, hvor man indbyrdes kan være uenige. Han ser helst, at Færøerne får så meget selvbestemmelse som muligt.

»Der kommer selvfølgelig tidspunkter, hvor vi ikke er enige. Det bedste ville være at hjemtage alle omtålelige områder. Min politiske baggrund er, at vi meget gerne vil hjemtage så mange områder som muligt«.

»Men om der er særlige områder, som piner os, kan jeg ikke sige endnu«, siger han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere