0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Gidseldrama i ukrainsk bus er overstået

Ukrainsk politi har stormet en bus, hvor gidseltager holdt omkring 20 fanget. Alle er befriet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alle gidsler er befriet i Ukraine, hvor en bevæbnet mand havde taget omkring 20 mennesker som gidsler i en bus i byen Lutsk.

»Gidslerne er frie! Manden, der tog gidsler og holdt dem på en bus i Lutsk, er pågrebet«, meddeler indenrigsministeriet i Ukraine ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der er ikke umiddelbart nogen oplysninger om, hvorvidt gidslerne er uskadt.

Myndighederne forhandlede i flere timer med gidseltageren. Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa talte også den ukrainske præsident, Volodimir Zelenskij, med gidseltageren.

20 gidsler

Gidselsituationen begyndte tidligere tirsdag, da manden tog de rundt regnet 20 passagerer som gidsler. Han sagde, at han havde sprængstoffer og våben på sig, oplyste politiet.

Politiet afspærrede byens centrum i forbindelse med episoden.

Der blev tidligere på dagen hørt skud ved bussen, men der var ikke meldinger om nogen tilskadekomne, oplyste myndigheder ifølge AFP.

Det var ikke umiddelbart klart, hvilke krav gidseltageren havde.

Manden, som er blevet identificeret, skal angiveligt have udtrykt frustration over Ukraines politiske system på sociale medier. Det har politiet oplyst ifølge de nordiske nyhedsbureauer NTB og TT.

ritzau

Annonce

Læs mere