0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

WHO-chef afviser amerikansk kritik: Usandt og uacceptabelt

Verdenssundhedsorganisationen lader sig ikke distrahere af 'usande' påstande fra USA, siger WHO-chef torsdag.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Verdenssundhedsorganisationen WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, affærdiger fornyet amerikansk kritik af ham og WHO.

Det gør han på et pressemøde torsdag, efter at senest USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, har sat spørgsmålstegn ved WHO-chefens uafhængighed.

»Kommentarerne er usande og uacceptable og uden grundlag«, siger han.

USA's præsident, Donald Trump, og udenrigsminister Mike Pompeo har ad flere omgange beskyldt WHO for at være pro-Kina.

Men Tedros Adhanom Ghebreyesus afviser altså helt og holdent, at det skulle være tilfældet. Han understreger også, at den amerikanske kritik ikke vil distrahere WHO fra arbejdet med at bekæmpe coronavirus.

»Vores eneste fokus - og fokusset i hele organisationen - er at redde liv«.

»Og WHO vil ikke lade sig distrahere af disse kommentarer. Vi vil ikke have, at det internationale samfund også bliver distraheret«, siger han.

Kommer fra tre lande

WHO-chefen benyttede også pressemødet til at give en status på coronasituationen i verden. Også her var USA i fokus.

»To tredjedele af alle smittetilfælde er fra ti lande. Næsten halvdelen af alle tilfælde registreret hidtil kommer fra bare tre lande«, siger han.

De tre lande, han refererer til, er USA, Brasilien og Indien. Globalt er der konstateret cirka 15,3 millioner smittetilfælde ifølge Johns Hopkins University.

USA står for cirka fire millioner af smittetilfældene, mens Brasilien og Indien har registreret henholdsvis omkring 2,2 og 1,2 millioner smittede.

Det er også i USA og Brasilien, der er registreret flest døde med coronavirus. I USA er der bekræftet 143.701 coronadødsfald, mens tallet for Brasilien er 82.771 ifølge Johns Hopkins University.

I USA svarer det til 43,8 coronadødsfald per 100.000 indbyggere. Brasilien har 39,5 coronadødsfald per 100.000 indbyggere.

ritzau

Annonce

Læs mere