0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Dansker i Beirut fik vinduer knust af tryk fra eksplosion

En eksplosion i Beirut i Libanon har ført til kaotiske tilstande, siger Amanda Flyvbjerg, der bor i byen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Karim Sokhn/Ritzau Scanpix
Foto: Karim Sokhn/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske Amanda Flyvbjerg var tirsdag eftermiddag i gang med skolearbejde, da hendes lejlighed i Beirut i Libanon begyndte at ryste.

»Så gik der et par sekunder, der kom en meget højlydt eksplosion, og så sprang mine vinduer«, siger hun.

Hun befinder sig lige nu i den libanesiske hovedstad og melder om kaotiske tilstande, efter at der tirsdag har været en kraftig eksplosion.

Selv om hun bor et par kilometer væk fra det havneområde, hvor eksplosionen fandt sted, var trykket fra eksplosionen så stort, at det har ført til markante ødelæggelser.

Området, hvor eksplosionen skete, ligner en krigszone, fortæller Amanda Flyvbjerg.

»Jeg bor i bydelen Hamra. På den gade, jeg bor, er vinduerne i de fleste af bygningerne eksploderet«.

»Der er mange, som ikke kan få fat i folk, de kender, der arbejder nede på havnen«, siger hun.

Hun har talt med en ven på et hospital, der melder om et stort pres og mange tilskadekomne.

Frygt for terror

I begyndelsen var der frygt for, at der var tale om et terrorangreb eller en bombe, siger Amanda Flyvbjerg, og det skabte panik.

Årsagen til eksplosionen er endnu ukendt. Røde Kors i Libanon melder om tusindvis af sårede og et tocifret antal omkomne.

Amanda Flyvbjerg har endnu ikke selv hørt noget fra hverken libanesiske eller danske myndigheder.

Charlotte Kjørup, regionalchef for Dansk Røde Kors i Libanon, var tæt på eksplosionen, da den skete. Hun befinder sig tirsdag aften lidt uden for Beirut.

Hun fortæller, at alle ansatte på det danske kontor efter omstændighederne har det godt, men at dagen har været kaotisk.

»Libanesisk Røde Kors er til stede for at tilse de sårede, der er, og der er også mulighed for at donere blod«.

»Vi har sikret, at folk er de steder, hvor de skal være lige nu, og så sikrer vi os, at dem, der har fået lejligheder ødelagt, kommer et andet sted hen og bor«, siger Charlotte Kjørup.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden