0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Danmarks ambassade i Beirut er beskadiget efter eksplosion

Eksplosion har beskadiget både den danske ambassade og medarbejderboliger, siger Danmarks ambassadør i Beirut.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mohamed Azakir/Ritzau Scanpix
Foto: Mohamed Azakir/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den voldsomme eksplosion i Beirut, Libanons hovedstad, tirsdag eftermiddag har beskadiget den danske ambassade i Beirut såvel som boliger, som ansatte på ambassaden bor i. Det oplyser Danmarks ambassadør i Libanon, Merete Juhl. Hun befinder sig i øjeblikket i København, efter at hendes retur til Beirut tirsdag aften blev udskudt på grund af eksplosionen.

»Den har haft effekt på både vores ambassadebygning og boliger for vores danske medarbejdere. Jeg regner med, at vi i dag får kortlagt mere i detaljer, hvor galt det står til. Men alle bygningerne ligger inden for en radius, så de er blevet beskadiget. Skaderne, jeg har set billeder af indtil videre, er helt karakteristiske. Ruder, der sprænger ind i bygningerne og rummene«, siger Merete Juhl.

Har ikke modtaget meldinger om danske døde eller sårede

Der var ifølge Merete Juhl ikke nogen ansatte på ambassaden, da eksplosionen fandt sted. Hun fortæller, at ambassaden ikke har modtaget nogen henvendelser fra danskere i Libanon efter eksplosionen.

»I forvejen fraråder vi alle ikke-nødvendige rejser til Libanon på grund af covid-19. Derfor er der ikke almindelig turisme i betydeligt omfang i øjeblikket. Vi har udsendt en besked til danskere i Libanon om at holde sig orienteret og følge myndighedernes anvisninger«, siger Merete Juhl.

Hun har ikke et præcist tal for, hvor mange danskere der aktuelt befinder sig i Libanon. En stor eksplosion tirsdag eftermiddag har efterladt dele af Beirut i ruiner og kostet mindst 100 mennesker livet. Omkring 4.000 er meldt såret.

Mange personer savnes stadig, og redningsarbejdere har natten til onsdag haft travlt med at lede efter overlevende blandt murbrokker og ødelagte bygninger. Eksplosionen skete på et lager på havnen i Beirut. Det var ifølge Libanons præsident, Michel Auon, 2.750 ton ammoniumnitrat, der eksploderede. Ammoniumnitrat anvendes primært til at lave gødning, men kan også bruges til fremstilling af sprængstoffer.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts