0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

SPD vil have finansminister til at afløse Merkel som kansler

Samtlige ledere i det socialdemokratiske parti står bag Olaf Scholz som kandidat ved næste års valg.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det socialdemokratiske parti SPD har nomineret finansminister Olaf Scholz som kandidat til posten som forbundskansler ved næste års valg i Tyskland.

Det skriver Olaf Scholz på Twitter.

»Så er det officielt. Jeg ser frem til en sjov, retfærdig og succesfuld valgkamp«, skriver han blandt andet.

Ifølge Olaf Scholz er det en enstemmig ledelse i SPD, der står bag ham som kandidat ved valget i 2021.

Ud over at være finansminister i den tyske regering er Olaf Scholz også vicekansler under det konservative CDU's Angela Merkel.

Stiller ikke op til femte periode

Hun har tidligere meddelt, at hun ikke genopstiller til en femte regeringsperiode.

62-årige Olaf Scholz stillede op til formandsvalget i SPD i november. Han tabte dog kampen til Norbert Walter-Borjans og Saskia Esken, der deler formandskabet i partiet.

De to formænd har været kritiske over for SPD's deltagelse i regeringskoalitionen med CDU.

CDU har endnu ikke fundet partiets kandidat til næste års valg.

Partiets nuværende leder, Annegret Kramp-Karrenbauer, meddelte tidligere på året, at hun alligevel ikke ønsker at stille op ved valget.

Partiet vil formentlig udskyde valget af en ny leder til december. Det sagde Annegret Kramp-Karrenbauer i april, hvor CDU måtte aflyse en partikongres på grund af coronakrisen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts