0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Putin hævder: Rusland har vaccine mod covid-19

Præsidenten håber, at Rusland snart kan begynde masseproduktion af vaccinen, der er godkendt af myndigheder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anton Vaganov/Ritzau Scanpix
Foto: Anton Vaganov/Ritzau Scanpix

Præsidenten håber, at Rusland snart kan begynde masseproduktion af vaccinen, der er godkendt af myndigheder.

Internationalt

Rusland har produceret den første vaccine mod covid-19, der er blevet godkendt af russiske sundhedsmyndigheder.

Det oplyser præsident Vladimir Putin ifølge Reuters.

Vladimir Putins egen datter skal ifølge præsidenten allerede være vaccineret med midlet.

Præsidenten håber, at Rusland snart kan begynde at masseproducere vaccinen.

Den påståede vaccine er ifølge præsidenten udviklet på Gamaleya-instituttet i Moskva. Forud er gået mindre end to måneder med forsøg på mennesker.

Vil vinde kapløb

I øjeblikket kæmper forskere over hele verden for at udvikle en vaccine mod coronavirusset, der foreløbig har smittet over 20 millioner mennesker på verdensplan.

At Rusland allerede nu hævder at have udviklet en vaccine illustrerer, hvor fast besluttet Rusland er på at vinde kapløbet.

Det har dog også udløst bekymringer om, at Rusland prioriterer national prestige over videnskab og befolkningens sikkerhed, skriver Reuters.

Vladimir Putin forsøger dog tirsdag at forsikre alle om, at den russiske vaccine lever op til alle krav.

Jeg ved, at den (vaccinen, red.) virker meget effektivt og skaber stærk immunitet. Og jeg gentager, den har bestået alle nødvendige kontroller

»Jeg ved, at den (vaccinen, red.) virker meget effektivt og skaber stærk immunitet. Og jeg gentager, den har bestået alle nødvendige kontroller«, siger han.

WHO: 4 vacciner i verden er i fase 3-stadiet

Midlet er foreløbig blevet godkendt af det russiske sundhedsministerium.

Nu følger såkaldte fase 3-test, der omfatter test på tusindvis af deltagere.

Under normale omstændigheder er det nødvendigt at have gennemført fase 3-test, inden et lægemiddel får det blå stempel.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO arbejdes der rundt om i verden på mindst fire mulige vacciner i fase 3-stadiet.

Sundhedsmyndigheder over hele verden har understreget, at man ikke vil gå på kompromis med sikkerheden, selv om presset er stort for at udvikle en vaccine.

I første omgang vil sundhedspersonale, der behandler coronapatienter i Rusland, få tilbud om at blive vaccineret med det nye middel.

Det siger en kilde med kendskab til sagen ifølge Reuters.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter