Klækkelige bøder venter briter uden mundbind
1 I denne uge annoncerede Boris Johnson og regeringen en forsigtig genåbning af England. Skønhedssaloner, kasinoer, bowlingcentre, skøjtebaner og indendørs legepladser får alle lov at genåbne. Det bliver også tilladt at holde bryllupsreceptioner for op til 30 gæster, så længe gæsterne sidder ned og spiser.
Genåbningen skulle efter planen have fundet sted i begyndelsen af måneden. Men det er først nu, den britiske regering mener, at coronavirussen er kommet tilstrækkeligt under kontrol, skriver The Independent.


























