0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Nu kan Navalnyj igen tale: »Hans udsagn kan blive farlige for bagmændene til attentatet«

Russisk oppositionspolitiker er i bedring i Berlin, og Tyskland skærper bevogtningen af ham.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mladen Antonov/Ritzau Scanpix
Foto: Mladen Antonov/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj viser endnu en gang tegn på bedring, efter at han i Rusland blev angrebet med den livsfarlige nervegift Novitjok.

Han er i stand til at tale igen, siden læger i Berlin mandag vækkede ham af kunstig koma. Det rapporterer medierne Der Spiegel og Bellingcat.

Samtidig er antallet af sikkerhedsfolk omkring Navalnyj øget.

Navalnyj blev i sidste måned alvorligt syg under en flyvning fra Tomsk i Sibirien til Moskva. Forinden havde han drukket en kop te, som formentlig var forgiftet.

Et ambulancefly fik ham til den tyske hovedstad. Her blev han indlagt på hospitalet Charité. I sidste uge konstaterede lægerne, at Navalnyj var forgiftet med Novitjok.

Det er en nervegift udviklet af Ruslands militære efterretningstjeneste under den kolde krig.

Efter at Navalnyj er begyndt at tale, vil han formentlig kunne give flere detaljer om forløbet i Sibirien, og hvad der skete, da han skrigende faldt om i et passagerfly.

»Hans udsagn kan blive farlige for bagmændene til attentatet«, skriver Der Spiegel.

Russerne afviser grundløse beskyldinger

Tysklands regering har udbedt sig en troværdig forklaring fra Rusland på forløbet.

Det russiske udenrigsministerium indkaldte onsdag den tyske ambassadør i Moskva, Geza Andreas von Geyr, til en samtale om de 'grundløse beskyldninger' mod, den russiske regering.

Ambassadøren blev advaret om, at sagen kan udvikle sig til en diplomatisk krise mellem de to lande.

Navalnyj har i en række år været en stærkt kritiker af Putin, korruption og nepotisme. Styret har svaret igen ved ofte at fængsle ham og forhindret ham i at opstille ved valg.

I det tyske parlament har der lydt krav om, at Tyskland skal reagere på, hvad mange opfatter som russisk statsterror, ved at aflyse gasrørledningen Nord Stream 2 mellem mellem Rusland og Tyskland.

Her mangler kun at blive lagt 150 kilometer rør for at fuldende projektet.

ritzau