0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Dansk mindretal stiller op til parlamentsvalg i Tyskland

Det danske mindretal syd for grænsen går efter at blive repræsenteret i det tyske parlament, Forbundsdagen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det danske mindretals parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV), stiller op til valget til det tyske parlament, Forbundsdagen, næste år.

Det skriver DR Syd.

Det er første gang siden 1961, at det danske mindretal går efter en post i Forbundsdagen.

Beslutningen er truffet på et landsmøde lørdag. Knap 60 procent stemte for, mens 37 procent ifølge DR's regionale station stemte imod.

SSV er fritaget for en femprocents spærregrænse, der gælder for andre partier.

Det betyder, at man formentlig vil kunne opnå valg til Forbundsdagen, hvis det lykkes at få mellem 40.000 og 50.000 stemmer.

Forhåbninger om et mandat

Ved det seneste landdagsvalg i Slesvig-Holsten fik SSV knap 49.000 stemmer, og det har givet forhåbning om et mandat i Berlin.

Landsformand Flemming Meyer fra SSV siger til DR Syd, at han glæder sig over, at et flertal har besluttet at stille op til Forbundsdagsvalget:

» Mange spørgsmål afgøres i Berlin, og der skal vi være med«.

»Desuden skal vi ikke bare spørge, hvad vi kan få ud af det, men også hvad vi kan bidrage med«.

Det danske mindretals parti vælger til januar dets kandidater til valget, og i marts fastlægger man valgprogrammet.

Fra 1949 til 1953 var SSV repræsenteret i Forbundsdagen ved Hermann Clausen, men i 1961 opgav man at stille op.

Valget til Forbundsdagen finder sted i september 2021.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce