0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Toprepublikanere lover fredelig magtoverdragelse efter valg

Trump vil ikke garantere fredelig magtoverdragelse efter præsidentvalg. Nu siger republikansk leder ham imod.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Joshua Roberts/Ritzau Scanpix
Foto: Joshua Roberts/Ritzau Scanpix

Flertalslederen i det amerikanske senat, den republikanske Mitch McConnell, slår fast, at USA vil opleve en 'ordentlig magtoverdragelse' efter præsidentvalget til november.

Internationalt

Flertalslederen i det amerikanske senat, den republikanske Mitch McConnell, slår fast, at USA vil opleve en 'ordentlig magtoverdragelse' efter præsidentvalget til november.

Det skriver han på Twitter.

»Vinderen af valget 3. november vil blive indsat 20. januar. Det vil være en ordentlig magtoverdragelse, præcis som det har været hver fjerde år siden 1792«.

Med meldingen går han imod sin partifælle og præsident, Donald Trump.

Trump sagde natten til torsdag dansk tid, at han ikke ville give garantier for, at der vil ske en fredelig overdragelse af magten, hvis han taber valget 3. november.

»Vi må se, hvad der sker«, sagde Trump på et pressemøde i Det Hvide Hus.

Trump har flere gange sået tvivl om, hvorvidt valget vil være retfærdigt. Han har ytret mange bekymringer om brevstemmer.

På grund af coronapandemien ventes en stor del af vælgerne at stemme per brev. Men det er en »en katastrofe«, mener Trump.

Der er ikke beviser for, at brevafstemning medfører en højere risiko for uregelmæssigheder, som Trump har hævdet gentagne gange.

Trumps udtalelser har allerede fået flere andre republikanske politikere til at forsikre, at de går ind for en fredelig magtoverdragelse.

Den republikanske senator Mitt Romney har kaldt idéen om en ufredelig magtoverdragelse i USA for »utænkelig og uacceptabel«.

»Det fundamentale ved demokrati er den fredelige overdragelse af magten. Uden den, så kommer det til at ligne Hviderusland, skrev han tidligere torsdag på Twitter.

Også senator Marco Rubio, der tidligere har stillet op til at blive Republikanernes præsidentkandidat, har forsikret, at det kommende valg vil blive legitimt og retfærdigt.

»Det kan muligvis komme til at tage længere tid at kende valgresultatet, skriver han på Twitter med henvisning til de forventede brevstemmer.

»Men det (valgresultatet, red.) vil være gyldigt«.

Trump har tidligere afvist at svare på, om han vil anerkende valgresultatet, hvis han skulle tabe til den demokratiske udfordrer Joe Biden.

I juli sagde han i et interview med tv-stationen Fox News, at han 'vil se', om han vil acceptere valgresultatet, når det foreligger.

ritzau

Annonce

Læs mere