Der bliver i disse dage sat nye, triste rekorder rundt om i Europa. Antallet af registrerede smittetilfælde er vokset i næsten tre måneder, og de seneste uger er det gået rigtigt stærkt. Der bliver nu dagligt registreret langt flere smittede end i foråret, hvor coronaen først ramte Europa.
Alligevel holder regeringerne indtil videre igen med den slags nationale nedlukninger, der var gængse i foråret. Selv i de hårdest ramte lande ligger den store hammer stadig i redskabskassen, mens man i stedet forsøger sig med knibtangsmanøvrer i form af regionale nedlukninger og mindre indgribende restriktioner målrettet eksempelvis værtshuse og indendørs sport.
»De valgte restriktioner er også et udtryk for, at nu skal vi lære at leve med covid-19. I foråret var fokus mere kortsigtet. Nu er det gået op for os alle sammen, at det kommer til at tage noget tid«, siger Katharina Ó. Cathaoir, der er adjunkt i sundhedsjura ved Københavns Universitet.
I Belgien, der med omkring 5.000 nye smittetilfælde om dagen er blandt Europas værst ramte lande, holder man denne gang skoler og forretninger åbne. Til gengæld er der indført begrænsninger på, hvor mange mennesker belgierne må se socialt, ligesom der er krav om mundbind på offentlige steder, hvor fysisk afstand er umulig.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind