0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Boris Johnson truer med hårdt Brexit

De betingelser, som EU har opsat, er totalt uacceptabelt for Storbritannien, siger premierminister Boris Johnson.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Toby Melville/Ritzau Scanpix
Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix
Internationalt

Det trækker op til en aftaleløs afsked med EU ved årsskiftet, siger den britiske premierminister, Boris Johnson, i en reaktion til EU’s landene stats- og regeringschefer, som er samlet i Bruxelles.

»Medmindre der sker en grundlæggende ændring af tilgangen (i EU, red.), får vi en ordning som Australien«, siger Johnson.

De ønsker fortsat at have magt over vores lovgivningsmæssige frihed og vores fiskeri på en måde, som er komplet uacceptabel for et selvstændigt land

Med Australien henviser premierministeren til et såkaldt hårdt brexit, hvor Storbritannien ikke længere er knyttet til EU’s toldunion og det indre marked. EU og Australien har nogle aftaler om handel. Hovedparten følger WTO-regler. Parterne har ikke en stor frihandelsaftale, som EU har indgået med en række andre større lande, blandt andet Canada.

Johnson havde forsøgt at få en aftale, som han har sammenlignet med aftalen mellem EU og Canada. Men det er ikke muligt, som meldingen fra EU-landene er nu, vurderer han.

»At dømme ud fra det seneste EU-møde i Bruxelles vil dette ikke kunne fungere for vores partnere i EU. De ønsker fortsat at have magt over vores lovgivningsmæssige frihed og vores fiskeri på en måde, som er komplet uacceptabel for et selvstændigt land«, siger Johnson.

Premierministeren siger, at britiske virksomheder skal forberede sig på, at forholdene vil ændre sig efter 31. december. Han giver udtryk for, at den model, der tegner sig, ikke bekymrer ham.

»Vi kan klare det, for vi har hele tiden vidst, at der ville ske ændringer 1. januar – uanset hvilket forhold vi ville få. Det er på tide, at vores virksomheder bliver klar«, siger han.

EU vil fortsat søge aftale

Den britiske regeringschef giver dog samtidig udtryk for skuffelse.

»Hvad årsagen end måtte være, står det efter EU-topmødet klart, at EU efter vores 45 års medlemskab ikke er villige til – medmindre der sker grundlæggende ændringer af tilgangen – at tilbyde dette land de samme betingelser som Canada«, siger Johnson.

EU-Kommissionen hæfter sig ved, at den britiske regeringschef ikke opgiver, men at han stadig er parat til at søge en aftale.

»EU vil fortsat arbejde for en aftale, men ikke for enhver pris. Som planlagt vil vores hold af forhandlere rejse til London i næste uge for at intensivere disse forhandlinger«, skriver formand Ursula von der Leyen på Twitter.

Den overgangsperiode, der blev indledt efter Storbritanniens exit fra EU 31. januar i år, udløber 31. december. De to parter står fortsat langt fra hinanden på blandt andet statsstøtte, regulering og fiskeri i forhandlingerne.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere