0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Trump nægter at aflyse vælgermøder trods rekordhøj smitte

To delstater, som præsident Trump besøger på sin valgturné i weekenden har denne uge registreret rekordmange nye smittede.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Scott Olson/Ritzau Scanpix
Foto: Scott Olson/Ritzau Scanpix

Trump-tilhængere tager imod præsident Donald Trump i lufthavnen i Wisconsin. En af de to delstater, som Trump i weekenden holder vælgermøde i, trods rekordhøje smittetal.

Internationalt

Mindst ti delstater i USA har det seneste døgn registreret rekordmange smittetilfælde i løbet af 24 timer. Det skriver det amerikanske medie CNN.

To af disse delstater er Michigan og Wisconsin, som præsident Donald Trump lørdag lagde vejen forbi som en del af hans valgturné.

De stigende smittetal har ikke fået Trump til at ændre planer om sine vælgermøder, der er en vigtig del af præsidentens kampagne for at blive genvalgt 3. november.

Vælgermøderne fortsætter dermed ufortrødent, på trods at de lokale medier i delstaterne har opfordret til at holde afstand og aflyse større begivenheder. Det skriver The New York Times.

Fredag registrerede Michigan 2.015 nye tilfælde med coronavirus, hvilket ifølge de lokale sundhedsmyndigheder er det højeste antal målt i delstaten på et døgn under pandemien.

Wisconsin registrerede også et rekordhøjt antal nye smittede fredag med 4.160. Det melder embedsmænd i delstaten ifølge The New York Times.

Ekspert: Fire gange så høje smittetal som i sommer

Trump har afholdt sit vælgermøde i Muskegon i Michigan, hvorefter han har taget turen til Janesville i Wisconsin.

Trump ønskede ikke at svare på spørgsmål fra journalister, da han gik om bord på Air Force One mod Muskegon.

Specialist i smitsomme sygdomme Michael Landrum siger til CNN, at borgere i Wisconsin bør blive inden døre.

»Vi ser hidtil uset høje antal nye tilfælde i samfundet. Tallene er nu tre til fire gange så høje, som de var i løbet af sommeren«.

»Vi siger til folk, at de ikke bør holde sammenkomster, hverken ude eller inde for mennesker, de ikke bor med«, siger Landrum.

USA’s generallæge, Jerome Adams, siger til CNN, at det »går i den forkerte retning« i forhold til antallet af nye smittede og antallet af indlæggelser i Wisconsin.

»Det er afgørende, at vi faktisk forstår, hvordan det her virus spreder sig, så vi kan få det under kontrol«, siger han.

USA registrerede fredag landets højeste antal smittetilfælde på 24 timer siden juli med mindst 69.000 bekræftede smittede.

ritzau

Annonce

Læs mere