0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Arabiske lande vil boykotte franske varer i Muhammed-strid

Jordan fordømmer Frankrigs ’fortsatte offentliggørelse af karikaturtegninger af profeten Muhammed’.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Yasin Akgul/Ritzau Scanpix
Foto: Yasin Akgul/Ritzau Scanpix

En tyrkisk demonstrant holder et billede af den franske præsident, Macron, med et fodaftryk over ved en demonstration i Ankara i dag.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I den arabiske verden er der tiltagende opfordringer til at boykotte franske produkter, efter at præsident Emmanuel Macron har kritiseret islamister og lovet at forsvare ytringsfrihed, som også tillader satiretegninger af profeten Muhammed.

I Kuwait og Doha boykotter en række butikker franske produkter, og på sociale medier er der lagt billeder ud af personer, der fjerner franske oste fra butikshylder.

I Jordan har udenrigsministeriet fordømt Frankrigs ’fortsatte offentliggørelse af karikaturtegninger af profeten Muhammed under påskud af, at det handler om ytringsfrihed’.

Også i Pakistan er der fremsat stærk kritik af den franske leder. Den pakistanske premierminister, Imran Khan, beskylder søndag Macron for ’angreb på islam’. Det sker, efter at Macron har kritiseret islamister og forsvaret offentliggørelser af satiretegninger af profeten Muhammed.

Khan siger i en serie af tweets på det sociale medie Twitter, at Macron skaber splittelse.

»Det er uheldigt, at Macron vælger at opildne til islamofobi ved at angribe islam frem for at angribe de terrorister, som har udført volden, om det så er muslimer, nazistiske ideologer eller forkæmpere for et hvidt overherredømme«, skriver han.

Erdogan mener, at Macron skal mentalundersøges

Pakistan støtter med udfaldet mod Macron fra Tyrkiets leder, Recep Tayyip Erdogan, der har angrebet den franske præsident verbalt flere gang i den seneste tid.

Lørdag sagde Erdogan, at ’Macron bør mentalundersøges’.

Erdogans udtalelse har fået Frankrig til at hjemkalde sin ambassadør i Tyrkiet.

»Præsident Erdogans kommentarer er uacceptable. Vredesudbrud og fornærmelser er ikke en rigtig metode«, lyder det fra Macrons kontor.

»Vi forlanger, at Erdogan ændrer sin politiske kurs, for den er farlig ud fra alle synsvinkler«, hedder det.

Det lyder videre fra Macrons kontor, at man har bemærket ’fraværet af kondolencer’ fra den tyrkiske regering for et voldsomt drab, som en ung tjetjensk islamist begik nær Paris forrige fredag på læreren Samuel Paty.

Det var et religiøst motiveret drab, hvor den 47-årige lærer fik skåret hovedet af. Lærerne havde undervist om ytringsfrihed og have vist Muhammed-tegninger til de elever, som ønskede det.

EU ’s topdiplomat, Josep Borrell, fordømmer Tyrkiets præsident for at have fremsat, hvad Borell kalder ’uacceptable’ udtalelser om Macron.

»Vi opfordrer Tyrkiet til at indstille denne form for farlig optrapning af konfrontation«, hedder det i et tweet fra Borrell.

/ritzau/AFP

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts