0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Nyhed – quiz mod Politikens redaktion i JuledystenTag quizzen

Demonstranter stormer kirke i protest mod polsk abortlov

Tusindvis af mennesker i Polen er utilfredse med, at regeringen er på vej til at stramme abortlovgivningen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Agencja Gazeta/Ritzau Scanpix
Foto: Agencja Gazeta/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Søndag gik tusindvis af polakker på gaden for fjerde dag i træk for at demonstrere mod en kommende skærpelse af landets abortlovgivning.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Demonstranterne stormede katolske kirker i flere polske byer for at vise deres utilfredshed med den kommende lov, der bliver anset som et totalt forbud mod abort.

Videoer viser, hvordan demonstranter råbte: ’Vi har fået nok’ og ’barbarer’ inde i en kirke i byen Poznań.

Demonstranterne bar store skilte med tegninger af gravide, korsfæstede kvinder og uddelte flyveblade med protestbudskaber til præsterne.

I Katowice i det sydlige Polen samlede omkring 7000 mennesker sig, primært kvinder, foran katedralen og råbte: ’Det her er krig’, og ’Vi vil have en menneskelig lov, ikke en kirkelig lov’.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Yderligere stramning af abortlovgivning

Ifølge det statslige nyhedsbureau PAP brugte politi tåregas mod demonstranter, efter at en politibetjent blev angrebet.

Demonstrationerne kommer i kølvandet på, at forfatningsdomstolen i Polen torsdag i sidste uge besluttede, at abort af fostre med misdannelser er forfatningsstridigt.

Dermed er der banet vej for en yderligere stramning af Polens abortlovgivning, der i forvejen er en af Europas mest restriktive.

Når stramningerne træder i kraft, vil det kun være tilladt at få en abort, hvis graviditeten er et resultat af voldtægt eller incest, eller hvis den udgør en risiko for morens liv eller helbred.

Der er varslet nye demonstrationer mandag. Det er på trods af, at der lørdag bliver indført strengere restriktioner for at bremse smitten med coronavirus.

Konservative værdier har fået en mere fremtrædende rolle i Polen, siden regeringspartiet PiS (Lov og Retfærdighed) kom til magten for fem år siden, og adgangen til abort er blevet mindre selv uden lovmæssige begrænsninger - også i de sager, der på papiret er lovlige.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden