0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tidligere soldater sigtes for koldblodige drab på 78 i Bosnien

To forhenværende soldater i bosnisk-serbisk hær samlede under krig civile muslimer på linje og skød dem.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiet i Bosnien har anholdt to tidligere soldater fra den bosnisk-serbiske hær. De er anklaget for at have dræbt 78 muslimske civile, der blev holdt som fanger på en skole under den blodige krig i landet i 1990’erne.

Det oplyser den statslige anklager.

Mange mistænkte krigsforbrydere er stadig på fri fod, mere end et kvart århundrede efter at krigen hørte op. Cirka 100.000 mennesker blev dræbt.

De anholdte er den 51-årige Bosko Uncanin og den 56-årige Dragan Despot.

De er sigtet for forbrydelser mod menneskeheden og for ikke at yde beskyttelse til civile i krigstid.

De to mænd er anholdt i den nordlige by Banja Luka.

Kørt væk i lastbiler og kastet i massegrav

De mistænkes for at at have drevet civile muslimer - også kaldet bosniakker - ud af en skole i landsbyen Velagici. De havde siddet indespærret på skolen.

Herefter blev de stillet op på en linje og skudt ned med automatrifler. Andre soldater tog del i forbrydelsen, fremgår det af erklæringen fra den statslige anklager.

Mindst 78 døde ved den lejlighed.

De dræbte blev kørt væk i lastbiler og kastet i en massegrav. Deres lig blev fundet i 1996.

Krigen fra 1992 til 1995 førte til de værste krigshandlinger i Europa siden Anden Verdenskrig. Cirka halvdelen af de fire millioner indbyggere flygtede eller blev fordrevet fra deres hjem.

Især landets flertal af muslimer og den mindre grupper af kroater var udsat for voldsom forfølgelse af de bosniske serbere, der ville oprette deres egen serbiske stat i en stor del af Bosnien.

Cirka 20.000 bosniere flygtede til Danmark, og størstedelen bor stadig i Danmark. Nu som danske statsborgere.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce