0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Joe Biden og hans hustru stemte onsdag i deres hjemstat

Biden afgav onsdag sin stemme ved det amerikanske præsidentvalg i sin hjemby Wilmington i delstaten Delaware.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Drew Angerer/Ritzau Scanpix
Foto: Drew Angerer/Ritzau Scanpix

Biden afgav onsdag sin stemme ved det amerikanske præsidentvalg i sin hjemby Wilmington i delstaten Delaware.

Internationalt

Den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, har onsdag stemt ved det amerikanske præsidentvalg, skriver AFP. Biden stemte i sin hjemby Wilmington i delstaten Delaware.

Biden, der stemte sammen med sin hustru Jill, talte til journaliser om vold i det amerikanske samfund og om sine planer for en sundhedsreform, da han ankom til stemmestedet i Wilmington.

Præsident Donald Trump stemte lørdag i Florida forud for et valgmøde i den sydlige delstat.

Præsidenten afgav sin stemme på et bibliotek i Palm Beach, der fungerer som valgsted. Trump har et hjem i Florida og har sin hjemmeadresse registreret i staten.

Over 70 millioner amerikanere har allerede stemt inden næste uges præsidentvalg, og antallet vokser hele tiden. Det fremgår af en opgørelse fra US Election Project, der drives af University of Florida.

Med den hast kan stemmedeltagelsen blive den højeste i langt over 100 år.

I 2016 stemte i alt 47 millioner amerikanere på forhånd.

De mange forhåndsstemmer afspejler på den ene side den intense interesse, der er i opgøret mellem republikaneren Donald Trump og demokraten Joe Biden om præsidentposten.

Men også at vælgerne ønsker at mindske risikoen for at blive ramt af covid-19 på et tidspunkt, hvor smitten er voksende, ved ikke at møde op i valglokalet.

To måder at stemme på

Der er to måder at stemme på forhånd. Enten at møde op på et valgsted og afgive sin stemme eller at få udleveret en stemmeseddel, der sendes med postvæsnet.

Demokraterne har et forspring. De er navnlig mere tilbøjelige til at brevstemme, mens republikanerne har været mere tilbageholdende, efter at præsident Trump har sagt, at der i vidt omfang vil blive svindlet med brevstemmer. Hvilket valgeksperter kategorisk afviser.

US Election Project spår på grundlag af de indsamlede oplysninger, at 150 millioner vil ende med at stemme - enten på forhånd eller på valgdagen.

Det svarer til en valgdeltagelse på 65 procent. I USA ville en stemmeprocent på 65 være den højeste valgdeltagelse siden 1908.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere