0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

62-årig gravet ud af sammenstyrtet butik i Tyrkiet

Redningsmandskab har hentet den fjerde overlevende ud af i ruinerne af en kollapset bygning i Izmir i Tyrkiet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Murad Sezer/Ritzau Scanpix
Foto: Murad Sezer/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 62-årig mand er lørdag reddet ud af ruinerne af en sammenstyrtet bygning i storbyen Izmir i Tyrkiet.

Det sker, mere end 26 timer efter at den tyrkiske vestkyst blev ramt af et kraftigt jordskælv.

Manden har ligget fastklemt under en boligblok, der kollapsede delvist under fredagens jordskælv. Han er kvæstet, meddeler den statslige tyrkiske tv-station TRT, som ikke oplyser, hvor alvorlige kvæstelserne er.

Den 62-årige var ved at handle i en butik, der ligger i bygningens stueetage, da jordskælvet indtraf.

TRT beskriver redningen af ham som ’et mirakel’. Han er den fjerde person, der er gravet ud af ruinerne af denne bygning.

To etager af den pågældende bygning kollapsede under skælvet.

Der menes at ligge endnu en tilskadekommen person under murbrokkerne.

Tidligere lørdag hentede redningsfolk en mor og hendes tre børn ud af ruinerne af en otte etager høj bygning, der også var styrtet sammen i Izmir.

Mandskabet arbejder stadig på at få et fjerde barn ud.

Ifølge TRT’s oplysninger menes det fjerde barn at være blevet dræbt i skælvet.

Også et af de tre børn, der er reddet ud, er dræbt, rapporterer tv-stationen.

Oplysningerne om børnenes eller deres mors tilstand er ikke umiddelbart bekræftet af redningsmandskab eller myndigheder.

De materielle ødelæggelser lader til at være mest omfattende i millionbyen Izmir, der er Tyrkiets tredjestørste by.

Her er flere boligblokke brast sammen, og redningsmandskab søger lørdag aften stadig efter overlevende i murbrokkerne.

Det amerikanske jordskælvscenter USGS målte skælvet til en beregnet størrelse på 7. Der har siden været meldinger om en række efterskælv.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts