0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Vaccinechef: USA skal vaccinere 30 millioner per måned

Hvis USA’s lægemiddelstyrelse godkender Pfizer-vaccine på møde den 10. december, kan den sendes ud kort efter.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

USA vil vaccinere op mod 30 millioner personer per måned mod covid-19. Det siger Moncef Slaoui, som leder den amerikanske indsats for at udvikle en coronavaccine, til tv-stationen CNN.

Slaoui siger, at de første amerikanere muligvis kan blive vaccineret mod coronavirus allerede 11. december.

»Hvis en vaccine godkendes, er det planen at distribuere den inden for 24 timer«, tilføjer Slaoui.

Medicinalselskabet Pfizer indsendte fredag en ansøgning til den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, om at få hastegodkendt den coronavaccine, Pfizer har udviklet sammen med det tyske selskab Biontech.

Det udvalg i FDA, der skal tage stilling til godkendelsen, skal mødes 10. december.

Slaoui siger til CNN, at hvis FDA godkender vaccinen, vil den kunne sendes videre til klinikker rundt i landet inden for et døgn. Kort efter kan de første amerikanere få et stik i armen.

Udsatte grupper står først

Det er ventet, at det i første omgang vil være særligt udsatte grupper, der får tilbud om en vaccine. Det omfatter også sundhedsarbejdere, der er udsat for en højere risiko for coronasmitte.

Vaccinechefen forsikrer samtidig over for CNN om, at det politiske pres for at få en hurtig godkendelse af en vaccine ikke har haft nogen betydning.

Han siger, at det er ’meget uheldigt’, at processen med at udvikle en vaccine er blevet politiseret.

Arbejdet er ’baseret på videnskab og med fokus på patienters og folks behov’, siger Slaoui.

»Ingen politisk indflydelse, intet bureaukrati, intet papirnusseri«, siger han.

ritzau

Annonce

Læs mere