0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Iranske ledere følger dræbt atomforsker til graven

Atomforsker, der menes at være hjernen bag Irans atomprogram, begraves ved siden af to andre dræbte forskere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Wana News Agency/Ritzau Scanpix
Foto: Wana News Agency/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med en begravelse, der er passende for en prominent ’martyr’, blev den dræbte iranske atomforsker Mohsen Fakhrizadeh mandag stedt til hvile i Iran. Drabet på ham har igen øget spændingerne mellem Iran på den ene side og USA og Israel på den anden side. Ved begravelsen deltog en lang række militære og politiske ledere, viser billeder på iransk tv.

Et stort foto, der viste Fakhrizadeh sammen med Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, stod ved kisten som et tegn på hans vigtige rolle i Iran. Blandt de fremmødte ved ceremonien var den iranske forsvarsminister, Amir Hatami, og chefen for den iranske revolutionsgarde, Hossein Salami. Hatami har sagt, at den nu dræbte forsker havde ansvar for Irans »atomforsvar«.

Efter ceremonien blev Fakhrizadehs kiste bragt til et shiamuslimsk tempel i den nordlige del af Irans hovedstad, Teheran, hvor også to andre dræbte atomforskere er begravet. Irans øverste ledelse har lovet at hævne drabet på Fakhrizadeh, der blev offer for et attentat fredag. Præsident Hassan Rouhani har beskyldt Israel for at have ageret ’lejesoldat’ for USA.

Israel mistænkes at stå bag

Amerikanske medier har beskrevet den dræbte atomforsker som nummer ét på den israelske efterretningstjeneste Mossads liste over mål i Iran. Han beskrives også som »hjernen bag Irans atomprogram«.

Ifølge den engelsksprogede iranske tv-station Press TV var det våben, der blev brugt ved drabet på den fremtrædende atomforsker, fremstillet i Israel. Den konservative iranske avis Kayhan har opfordret til angreb mod den israelske havneby Haifa, hvis det bevises, at Israel står bag drabet. Den israelske regering har ikke kommenteret beskyldningerne fra Iran om, at Israel står bag drabet.

Som reaktion på drabet krævede Irans parlament søndag, at internationale inspektører ikke længere skal have adgang til landets atomanlæg.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter