0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Var det noget med en syntetisk kyllinge-nugget? Første land godkender kød fra laboratorie

Kød, der er blevet fremstillet af dyreceller i et laboratorie, vil snart være på menukortet i Singapore.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Eat Just, Inc/Ritzau Scanpix
Foto: Eat Just, Inc/Ritzau Scanpix

Virksomheden Eat Just har fået den første godkendelse af såkaldt rent kød, der ikke kommer fra slagtede dyr.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Singapore har givet en amerikansk virksomhed grønt lys til at sælge kyllingekød, der er fremstillet på et laboratorie.

Virksomheden Eat Just kalder det for den første godkendelse af såkaldt rent kød, der ikke kommer fra slagtede dyr.

Efterspørgslen efter alternativer til almindeligt kød er stærkt stigende på grund af forbrugernes bekymring over sundhed, dyrevelfærd og miljø.

Plantebaserede kødfremstillinger findes i stigende grad på hylder i supermarkeder og på restauranter.

Men det rene eller dyrkede kød, som bliver fremstillet af dyremuskelceller i et laboratorie, er fortsat på et tidligt stadie på grund af høje produktionsomkostninger.

»Dette er den første lovgivningsmæssige tilladelse til at sælge rigtigt kød i høj kvalitet fremstillet direkte fra dyreceller, som er sikkert for mennesker at indtage, og det baner vejen for en kommerciel lancering i en mindre skala i Singapore«, udtaler Eat Just i en erklæring onsdag.

Milliarder på spil

Firmaet har tidligere sagt, at kødet vil blive solgt som nuggets til en pris på 50 dollar stykket. Det svarer til omkring 300 danske kroner.

Men medstifter og administrerende direktør Josh Tetrick siger, at omkostningerne siden er faldet.

Kødet vil derfor blive solgt for omkring det samme som kylling i høj kvalitet, når det bliver lanceret på en restaurant i Singapore »om meget kort tid«.

Tetrick vil ikke fortælle den nøjagtige salgspris eller omkostningerne for fremstillingen.

Eat Just forventer, at virksomheden kan give overskud i 2021 og håber at blive børsnoteret kort efter.

På verdensplan tester adskillige firmaer fisk, kylling og oksekød, der er syntetisk fremstillet, i håbet om at slå igennem i et uprøvet segment til et alternativt kødmarked.

Analytikere fra storbanken Barclays vurderer, at det alternative kødmarked kan have en værdi på 140 milliarder dollar i 2029.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce