En domstol i Tyrkiet har idømt en journalist 27 års fængsel for spionage og for at have hjulpet terrorgrupper.
Journalisten, Can Dündar, er i eksil i Tyskland, hvortil han flygtede i 2016.
Han var i Tyrkiet chefredaktør for den uafhængige avis Cumhuriyet.
Han er ved domstolen fundet skyldig i at have forbindelse til en historie, som handler om, at Tyrkiet skal have leveret våben til syriske oprørere i kamp mod præsident Bashar al-Assad.
Den tidligere chefredaktør er idømt 18 år og ni måneders fængsel for at have indsamlet fortrolig information til spionagebrug.
Dertil får han otte år og ni måneder for at ’yde assistance til en terrorgruppe’, som er ledet af den muslimske prædikant Fethullah Gülen.
Tyrkiets regering har beskyldt præsten for at organisere et kup mod landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, i 2016.
ritzau
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter