0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Medie: Mike Pence beordrede Nationalgarden indsat

Præsident Donald Trump ville nok ikke indsætte Nationalgarden mod sine egne tilhængere, antyder en embedsmand.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Erin Schaff/Ritzau Scanpix
Foto: Erin Schaff/Ritzau Scanpix

Angiveligt har vicepræsident Mike Pence sagt stop over for Donald Trump.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var vicepræsident Mike Pence, og ikke præsident Donald Trump, der gav ordre om at indsætte Nationalgarden under uroligheder ved USA's Kongres onsdag.

Det skriver The New York Times.

1100 medlemmer af forbundshovedstaden Washington D.C.'s nationalgarde og 650 medlemmer af delstaten Virginias nationalgarde blev onsdag aften mobiliseret for at hjælpe de føderale politimyndigheder med at dæmme op for urolighederne.

Embedsmænd fra Trump-administrationen og forsvarsministeriet, Pentagon, oplyser til avisen, at det var vicepræsident Mike Pence, ikke præsident Donald Trump, der gav ordre til at indsætte Nationalgarden.

Fungerende forsvarsminister Chris Miller fortæller, at han koordinerede indsatsen med vicepræsident Mike Pence og kongresledere. Ministeren nævner ikke noget om nogen kontakt med præsident Donald Trump.

Det er uklart, hvorfor Trump, som fortsat er øverstkommanderende for USA's militær, ikke selv gav ordren.

En unavngiven embedsmand fra Trumps administration siger til avisen, at det kan skyldes, at præsidenten ikke ville mobilisere Nationalgarden mod sine egne tilhængere.

Nationalgarden blev indsat efter anmodning fra borgmesteren i Washington D.C., som bad om hjælp til at få styr på situationen, efter at Trump-tilhængere var trængt ind i kongresbygningen.

Også det føderale forbundspoliti, FBI, sendte betjente til området for at hjælpe.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter