0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Trump siger god for skærpet sikkerhed i Washington D.C.

Ifølge FBI er der risiko for væbnede protester op til indsættelse af Biden. Washington er i alarmberedskab.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Leah Millis/Ritzau Scanpix
Foto: Leah Millis/Ritzau Scanpix
Internationalt

Frem til fire dage efter indsættelsen den 20. januar af Joe Biden som USA’s nye præsident vil der med omgående virkning gælde særlige sikkerhedsforanstaltninger i Washington D.C.

Det har præsident Donald Trump godkendt mandag, skriver Reuters.

Tiltaget skal forhindre uroligheder som sidste uges angreb på kongresbygningen, efter at forbundspolitiet FBI har advaret om planer for væbnede protester i dagene op til indsættelsesceremonien.

Ifølge et notat, som tv-stationen ABC News har set, holder FBI øje med en væbnet gruppe, som skal have planer om at tage til Washington D.C. lørdag.

Advarer om massivt oprør

Gruppen advarer om et »massivt oprør«, hvis der gøres forsøg på at fjerne Donald Trump fra præsidentembedet.

Den har desuden opfordret til at »storme« regeringsbygninger og retsbygninger i alle 50 stater, den dag Biden bliver indsat.

»FBI har modtaget oplysninger om en identificeret væbnet gruppe, der har til hensigt at rejse til Washington D.C. den 16. januar«, lyder det ifølge ABC News i FBI-notatet.

Det har ikke været muligt for nyhedsbureauet Reuters at få FBI til at be- eller afkræfte ABC News’ oplysninger.

Ansvaret, for at indsættelsen af Biden forløber i god ro og orden, ligger ifølge nyhedsbureauet AFP hos ministeriet for indenlandsk sikkerhed.

Mandag meddelte fungerende minister for indenlandsk sikkerhed, Chad Wolf, at han trækker sig fra posten.

Ifølge mediet CNBC tog Wolf efter angrebet på Kongressen afstand fra begivenhederne og kaldte optøjerne for ’tragiske og frastødende’.

Ligeledes mandag blev det meddelt, at Nationalgarden, der er delstaternes egne væbnede styrker, sender op mod 15.000 soldater til Washington D.C. for at være med til at forhindre eventuelle nye uroligheder.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere