0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Alle fem savnede bekræftet døde efter hyttebrand i Norge

Søndag aften har norsk politi fundet de sidste to savnede døde efter hyttebrand. Fire døde var under 16 år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Aidem Media/Ritzau Scanpix
Foto: Aidem Media/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Søndag aften blev håbet endegyldigt slukket for pårørende til de savnede efter en voldsom hyttebrand i den norske kommune Andøy.

Således blev de sidste to personer, der var savnet efter branden, fundet døde. Dermed har i alt fem personer mistet livet i branden - fire af dem under 16 år.

»Det er med et tungt hjerte, at vi nu konstaterer, at denne brand har krævet fem menneskeliv. Politiet er lettet over, at vi har formået at finde dem, som var savnet, men dette er en tung dag for de pårørende og lokalsamfundet«, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Ingen af de omkomne er blevet endeligt identificeret endnu, og politiet arbejder fortsat på stedet - blandt andet i forsøget på at fastlægge brandårsagen.

I alt seks personer - to voksne og fire børn - befandt sig i den afsidesliggende hytte, da der pludselig opstod en brand natten til lørdag.

Relationen mellem de seks personer er endnu ikke bekræftet af norsk politi.

Løb fire kilometer for at slå alarm

En mand formåede at undslippe branden og måtte løbe fire kilometer for at ringe til alarmcentralen.

Da beredskabet nåede frem til stedet, var hytten allerede nedbrændt.

Den lille bygd Henningsvær med blot 470 indbyggere er i chok efter branden, der altså kostede fem personer livet.

»Vi er næsten lammet. Vi er så lille et samfund, at enten er man i familie, eller også er man venner, og det gør, at det rammer os så hårdt, siger Trygve Rom, der er chef for borgerforeningen i Henningsvær, til TV2 Norge.

Norsk politi mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er noget, der tyder på, at der ligger noget kriminelt bag branden.

Det norske kriminalpoliti, Kripos, har sendt efterforskere til stedet for at hjælpe det lokale politi med at fastlægge brandårsagen og for at identificere ligene.

Det arbejde kan dog vise sig at blive svært på grund af brandskadernes omfang.

»Ud fra de billeder, jeg har set, så bliver det svært at finde årsagen til branden. Derudover ligger der et stort arbejde i at identificere de døde«, forklarer sektionschef i Kripos Håvard Haftor Arntzen til NRK.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter