0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

EU-chef og Kofod kræver Navalnyj løsladt i Moskva

Anholdelse af Putin-kritikeren Aleksej Navalnyj fordømmes af både EU-præsident og den danske udenrigsminister.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Staff/Ritzau Scanpix
Foto: Staff/Ritzau Scanpix

Anholdelse af Putin-kritikeren Aleksej Navalnyj fordømmes af både EU-præsident og den danske udenrigsminister.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tilbageholdelsen af den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj er ’uacceptabel’.

Sådan lyder reaktionen søndag aften fra EU-præsident Charles Michel, efter at Navalnyj blev anholdt, få øjeblikke efter at han landede i Sjeremetjevo-lufthavnen i Moskva.

»Jeg opfordrer de russiske myndigheder til at løslade ham omgående«, skriver Charles Michel i en besked på Twitter.

Aleksej Navalnyj har tilbragt de seneste mange måneder i Tyskland, hvor han blev behandlet efter et giftattentat i Rusland sidste år.

De russiske myndigheder havde allerede inden Navalnyjs ankomst i Rusland advaret om, at han ville blive anholdt.

Ifølge de russiske myndigheder har han overtrådt betingelserne i en betinget fængselsdom for underslæb. Ifølge Navalnyj er sagen fabrikeret og politisk motiveret.

De baltiske lande vil have sanktioner

Og det er ikke kun fra EU-præsidenten, at Navalnyj har opbakning.

Også den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), langer ud efter de russiske myndigheder.

»Tilbageholdelsen af Navalnyj i Rusland er lige så forudsigelig, som den er uacceptabel. Jeg opfordrer til, at han bliver løsladt omgående«, skriver han på Twitter.

De baltiske lande, Litauen, Estland og Letland - alle medlemmer af EU - kræver, at sagen får konsekvenser for Rusland.

»De russiske myndigheders tilbageholdelse af Aleksej Navalnyj er fuldstændig uacceptabel. Vi kræver hans omgående løsladelse«, skriver Litauens udenrigsminister, Gabrielius Landsbergis, i en fælles erklæring på Twitter.

»EU bør reagere hurtigt, og hvis han ikke bliver løsladt, bliver vi nødt til at overveje indførelse af sanktioner som svar på denne grove handling«, tilføjer han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere