0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Eks-politichef om stormløb på Kongressen: De havde forberedt sig til krig

Vi havde ikke efterretninger der tydede på, at Trump-tilhængere ville storme Kongressen, siger eks-politichef.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Shannon Stapleton/Ritzau Scanpix
Foto: Shannon Stapleton/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politi og sikkerhedsstyrker i og omkring USA’s Kongres var slet ikke forberedt på de voldelige begivenheder den 6. januar, hvor tilhængere af daværende præsident Donald Trump stormede bygningen.

Efterretninger op til demonstrationen havde ikke forudset, at det ville blive så voldeligt, fortæller tre tidligere chefer for sikkerheden i kongresbygningen ved en høring i Senatet tirsdag.

»Vi havde planlagt ud fra, at det ville blive en massedemonstration, muligvis med vold«, forklarer Steven Sund, der efter urolighederne trådte tilbage fra jobbet som politichef i Kongressen.

»Men det, der skete, var et koordineret angreb i militær stil mod mine betjente i en voldelig overtagelse af kongresbygningen«, siger han.

»Disse kriminelle kom og havde forberedt sig til krig, tilføjer Sund ifølge New York Times.

Demonstranter drog på jagt efter politikere

Steven Sund og tre andre sikkerhedsansvarlige var tirsdag indkaldt til en høring, der skal forsøge at finde et svar på, hvad der gik galt den 6. januar.

Den dag trængte hundredvis af vrede Trump-tilhængere ind i kongresbygningen.

Videooptagelser og billeder i medierne har vist, hvordan demonstranterne stødte sammen med politiet og siden drog gennem kongresbygningens gange på jagt efter politikere. Flere gange kom de faretruende tæt på hinanden.

Kongresmedlemmerne måtte evakueres og bringes i sikkerhed andre steder i bygningen.

En politibetjent var en af fem personer, der mistede livet den dag. Mange andre betjente blev kvæstet.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter